BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du arbejde med Søværnets bygninger, og være med til at skabe løsninger som rammen for at Søværnets medarbejdere kan løse den operative opgave? Kan du holde overblikket over flere projekter ad gangen og kommunikere klart omkring prioriteter - så er jobbet som sagsbehandler til Søværnets etablissementsområde måske jobbet for dig!
Om os
Søværnskommandoens væsentligste opgave er blandt andet at sørge for, at Søværnets skibe er klar til indsættelse på havet, samt fastholdelse af Søværnets ekspertise. Søværnskommandoen er en del af Forsvarskommandoen, der består af syv stabe og kommandoer, der er placeret i København, Karup, Aalborg og Nuuk, som varetager den samlede udvikling, klargøring og indsættelse af Forsvarets operative enheder til lands, til vands og i luften. Du bliver en del af MLE-sektionen (Materiel, Logistik og Etablissement), der håndterer de nævnte områder og implementerer kapaciteterne løbende. MLE er en stor sektion på 13 engagerede og dedikerede medarbejdere, og vi koordinerer og løser alle opgaver relateret til materiel og logistik, til støtte for Søværnets opgaveportefølje og Søværnskommandoens ansvarsområde. Vi lægger vægt på kommunikation, integritet og et godt arbejdsmiljø, samt et fællesskab med fokus på dine kompetencer og prioriteringer.
Om stillingen
Du vil i stillingen skulle arbejde med at koordinere behov for drift og vedligehold af Søværnets etablissement samt hjælpe med at prioritere dette for Søværnets område. Arbejdet sker i samarbejde med en bred vifte af samarbejdspartnere. Disse vil både være i Søværnet, men også Forsvarsstaben samt FES vil være blandt de vigtigste partnere. Du vil derfor få indblik i, hvordan prioritering af midler i hele Forsvarsministeriets område prioriteres og vil have indflydelse på Søværnets prioritering af disse områder. I den forbindelse vil du være ansvarlig for at udarbejde både beslutnings- og orienteringsoplæg til Søværnets ledelse på området. Stillingen vil derfor give dig et bredt indblik i arbejdsgange på NIV I og II.
Alt efter din erfaring og kompetencer vil du desuden kunne blive tilknyttet forskellige forligsprojekter som teknisk faglig ekspertise og ressource. Stillingens indhold veksler løbende mellem et fokus på driften her og nu, samt et behov for at fordybe sig og anvende stabsmetodik som et konkret værktøj for at sikre solide løsninger fremadrettet.
Om dig
Du er kaptajnløjtnant, alternativt er du premierløjtnant i gang med videreuddannelse, hvor du er ved at skabe de karrieremæssige og uddannelsesmæssige forudsætninger for at træde ind i stillingen. Det er en fordel at have kendskab til Søværnet og et bredt netværk i Søværnet, ligesom erfaring fra stabsarbejde også vil være en fordel. Du har gode samarbejdsevner og kommunikerer dine prioriteter klart og tydeligt.
• Du er en sikker formidler med gode kommunikationsevner på såvel skrift som i tale.
• Du er tryg ved at være i centrum for udfordringerne og løsningerne.
• Du er fleksibel, når det kræves, kan selvstændigt skabe fremdrift i opgaven, og du har øje for at nå frem til konkrete løsninger.
• Du kan inddrage og styre andres ressourcer i opgaveløsningen.
Det er vigtigt for stillingen, at du ser en værdi i at udbygge og fastholde et godt netværk og gode relationer på tværs af Søværnskommandoen, Søværnet og Forsvaret generelt. Det er også væsentligt for stillingen, at du er dialogsøgende, og anvender dine analytiske evner, så du kan vurdere, hvad der kræver fokus i de forskellige trin i opgaverne. Du har gerne erfaring fra flere forskellige grene af Forsvaret, og en viden der også er forankret i Søværnets operative struktur
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kaptajnløjtnant Tinna Bisgaard på tlf.: 5170 4590.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, kaptajnløjtnant Henrik Wenzell, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf.
32 66 55 16.
Ansøgningsfristen er den 1. oktober 2024. Jobsamtaler forventes afholdt umiddelbart herefter med henblik på besættelse af stillingen 1. november 2024.
Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
"SØVÆRNSKOMMANDOEN - Søværnskommandoen består af Kapacitetsdivisionen, Planlægnings- og Operationsdivisionen, Uddannelses- og Træningsdivisionen, samt en ledelsessektion. Derudover er Søværnets fire uddannelsescentre og Søværnets Center for Administration underlagt kommandoen.
Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter, samt for at støtte underliggende myndigheders opgaveløsning."
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6113312