Bliv næstkommanderende for vedligeholdelsen af helikoptere i Karup

dato

Har du mod på at koordinere vedligeholdelsen af en operativ helikopterflåde?
Vedligeholdelsesområde Karup søger en næstkommanderende til at indgå i et ledelsesteam ved MH-60R Seahawk Maintenance flight.

Om os

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste (FVT) blev oprettet d. 1. Januar 2020 ved sammenlægning af vedligeholdelsesorganisationer på tværs af Forsvaret, og har brug for kvalificerede ledere i vores fortsatte udvikling.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er organiseret under Forsvarskommandoen i tre værnsopdelte vedligeholdelsesafdelinger, samt en central ledelse i Brabrand.
Herunder er Vedligeholdelsesafdeling Luft (VA LUFT), der består af ca. 650 faste medarbejdere, og op til ca. 100 elever, og som omfatter Forsvarets flymekanikeruddannelse i Karup (FFU), Vedligeholdelsesområde Aalborg (VO AAL) og Vedligeholdelsesområde Karup (VO KAR), hvor du vil blive ansat i sidstnævnte.

Seahawk Maintenance Flight under Vedligeholdelsesområde Karup tilbyder en dynamisk arbejdsplads, med en bred række opgaver.
Seahawk Maintenance Flight understøtter Eskadrille 723 der en del af Helikopter Wing Karup. Eskadrille 723 har året rundt helikoptere i Nordatlanten ombord på et af Søværnets skibe, ligesom de periodevis deltager i internationale operationer, også stationeret ombord på Søværnets skibe. Til disse opgaver understøtter Seahawk Maintenance Flight med personel og teknisk vedligehold.

Vi vægter kontinuerlig udvikling for alle vores ansatte. Derfor vil vi løbende sikre din kompetenceudvikling, hvor vi i fællesskab planlægger, hvordan du opnår kvalificering og udvikling i jobbet.

Om stillingen

Vi søger en engageret næstkommanderende til vores MH-60R Line-dok.
I denne rolle vil du spille en central rolle i opbygningen og implementeringen af vores nye Line-afdeling, hvor du også vil få ledelsesansvar for et team af dygtige flymekanikere.
Som næstkommanderende bliver du en vigtig del af ledelsesteamet og vil aktivt støtte MH-60R Flight’s kerneopgaver: planlægning og gennemførelse af eftersyn, reparationstjeneste, linjetjeneste og operationer både nationalt og internationalt.

Din hverdag vil være alsidig og krævende, og dine evner inden for planlægning og koordinering vil være afgørende for succes i stillingen.

Dine ansvarsområder vil blandt andet være:

Koordinering af vedligeholdelse og eftersyn: Sammen med de øvrige befalingsmænd vil du stå for at planlægge og lede vedligeholdelsesarbejdet, sikre effektivitet og overblik.

Kvalitet og sikkerhed: Du vil have ansvar for at sikre, at vores faciliteter og udstyr altid lever op til højeste kvalitets- og sikkerhedsstandarder, så vi kan understøtte flyvesikkerhed og effektiv drift.

Alsidige ledelsesopgaver: Fra administrative opgaver i SAP/DeMars til håndtering af daglige ledelsesmæssige udfordringer, vil du være en nøgleperson i at sikre en velfungerende enhed.

Udlandsrejser og operationer i Nordatlanten: I perioder vil du deltage i eftersyn af helikopterne, når de er indsat sammen med Søværnets enheder.

Desuden vil du i tæt samarbejde med doklederen håndtere medarbejderudvikling, herunder samtaler med dokkens elever og ansvaret for efteruddannelse og kompetenceudvikling blandt personalet.
Du skal desuden kunne træde til som teknisk fører og afløse doklederen i dennes fravær.

Din indsats bliver afgørende for, at Vedligeholdelsesområde Karup kan opretholde en høj driftssikkerhed og skabe de bedste rammer for helikopterflådens operationelle beredskab.

Om dig

Du er en ansvarsbevidst og motiveret leder, der sætter en ære i kvalitet og teamwork.
Du har en positiv tilgang og trives i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor dine beslutninger og samarbejdsevner får betydning for hele teamet.
Fleksibilitet og god situationsfornemmelse er vigtig, da opgaverne og arbejdstiderne kan variere afhængigt af operationelle behov.

Vi forestiller os, at du:

• Har en baggrund som flymekaniker, gerne med erfaring fra MH-60R Seahawk eller andre relevante flytyper.
• Er en stærk teamplayer med fokus på udvikling og trivsel i dit team.
• Er engageret i at opretholde og styrke vores sikkerhedskultur.
• Er motiveret for både egen og andres personlige udvikling og vækst.
• Kan kommunikere klart og præcist både på dansk og engelsk.
• Har gennemført befalingsmandsuddannelse.

Derudover vil det være en fordel, hvis du har kørekort til kategori B.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en kandidat fra konstabelgruppen som har et godt udviklingspotentiale.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre relevant uddannelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til sergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte næstkommanderende for Seahawk Maintenance Flight, premierløjtnant Bjørn Danielsen på 24 76 69 73 eller FVT-V-AKM02@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent René Lund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 68 eller på mail FPS-RJL@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 5. januar 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Ansættelsesdato efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Karup, Herningvej , 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6152139

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet