Bliv leder for udviklings- og koordinationselementet i forsvarets økonomi- og driftsstab

dato

Vil du stå i spidsen for et centralt element, der driver kompetenceudvikling, koordination og teknisk understøttelse af økonomi- og driftsområdet i Forsvaret? Har du solid erfaring med ledelse, økonomistyring og udvikling af værktøjer – og modet til at sætte retning? Så er du måske vores nye leder for Udviklings- og Koordinationselementet i Økonomi- og Driftsstaben.

Om os
Økonomi- og Driftsstaben er en nyoprettet stab i Forsvarskommandoen med ansvar for økonomi- og driftsstyring, herunder den overordnede styring af etablissementsområdet. Vi er geografisk spredt i hele landet, men har vores centrum i Karup, hvor denne stilling er placeret.

Staben er opdelt i en Styringsafdeling og en Business Controllingafdeling. Stillingen er forankret i Business Controllingafdelingen, der leverer styringsgrundlag og ledelsesinformation til Forsvarets øverste ledelse og underlagte myndigheder. Udviklings- og Koordinationselementet er nøglen til at sikre, at organisationen råder over de rette kompetencer, robuste processer og moderne værktøjer. Dit arbejde kommer til at påvirke, hvordan Forsvaret prioriterer ressourcer, træffer beslutninger og skaber værdi for Danmark.

Om stillingen
Som leder af elementet får du en strategisk position, hvor du sætter retningen for kompetenceudvikling og værktøjsunderstøttelse inden for økonomi og drift. Du får ansvaret for at sikre, at Økonomi- og Driftsstaben til enhver tid har de kompetencer, der skal til for at løse komplekse opgaver professionelt og effektivt.

Du kommer til at udvikle og drive introduktions- og specialistuddannelser, samarbejde med interne og eksterne uddannelsesmiljøer og bidrage til uddannelsen af budgetansvarlige chefer i hele Forsvarskommandoens område.

Derudover bliver du en central drivkraft i udviklingen af Forsvarets rapporterings- og budgetteringsværktøjer – herunder koncernfælles løsninger som Business Intelligence (BI). Du skal sikre, at vores værktøjer er moderne, driftsikre og understøtter både eget stabselement og den øvrige Forsvarsstab optimalt.

En vigtig del af rollen er også at styrke videndelingen på tværs af organisationen og at repræsentere staben i relevante udvalg, hvor du bidrager til planlægning, opfølgning og prioritering.

Stillingen er ny i en ny stab, og du får derfor reel mulighed for at præge både indhold, opgaveportefølje og struktur fremadrettet. Det forventes, at elementet på sigt også vil fungere som direkte støtte til chefen for Business Controllingafdelingen.

Om dig
Vi søger en leder med faglig tyngde og personlig gennemslagskraft – en, der kan skabe struktur, retning og momentum i et komplekst område. Du skal være uddannet akademiker.

Du har dokumenteret erfaring med ledelse, strategisk udvikling og økonomistyring. Du tænker analytisk, arbejder løsningsorienteret og trives med at bygge og forbedre værktøjer, processer og kapaciteter. Du er tydelig i din kommunikation, stærk i relationer og i stand til at samarbejde og skabe opbakning på tværs af en stor organisation.

Kort sagt: Du kombinerer erfaring og dømmekraft med evnen til at omsætte strategi til konkret handling.

Vi tilbyder:
Du får en stilling med stor reel betydning for Forsvarets økonomiske styring og udvikling – og dermed for Forsvarets evne til at løse sin kerneopgave. Du bliver en del af et kompetent og engageret fagmiljø, hvor opgaverne er både udfordrende og meningsfulde.

Hos os får du mulighed for at sætte dit aftryk på kompetenceudviklingen, styringsgrundlaget og de økonomiske processer i en organisation, der spiller en central rolle for Danmarks sikkerhed. Stillingen giver gode muligheder for både professionel og personlig udvikling.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten). Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Dit daglige arbejdssted er i Karup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Morten Bitsch Madsen på telefon 3032 5451. Vær opmærksom på, at der afholdes ferie 9.-15. december. I den periode kan du i stedet kontakte Jesper Schou på telefon 2523 9207.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon 3266 5811. (Træffes ikke i perioden 22. december 2025 til og med 2. januar 2026).

Ansøgningsfristen er den 23. december 2025, og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af eksamensbevis for kandidatuddannelsen. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


OM FORSVARSKOMMANDOEN
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed. Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.
Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej, Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-12-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/752ff3f3-3eaa-485f-b341-06481baa2b80

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet