BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at udvikle og skabe synlige karriereveje i Forsvaret? Kan du se dig selv støtte og vejlede dine kollegaer i deres karrierevalg, og ligger det naturligt for dig at opbygge gode relationer, samtidig med at du holder struktur og finder løsninger i en kompleks hverdag? Så er det måske netop dig, vi leder efter.
Om os
Som en af vores nye karrierevejledere bliver du en del af HR Partnersektionen ved Flyvevåbnet hvor vi i den nuværende organisering støtter ledelsen ved alle Flyvevåbnets operative myndigheder med rådgivning inden for det samlede HR område. Vi støtter den lokale wingchef med effektiv og professionel rådgivning, sparring, planlægning og gennemførelse af projekter og udvikling inden for HR området. Med dig om bord vil vi tage HR-arbejdet et skridt videre ved at sætte fokus på dialogbaserede karriereplaner og herigennem skabe langsigtede karriereforløb, som kommer både den enkelte medarbejder, myndighed, værn og koncern til gode.
Vi er til stede lokalt hos Flyvevåbnets enheder i Aalborg, Karup og Skrydstrup hvor vi samarbejder tæt med ledelsen og med vores faglige bagland, Forsvarsministeriets Personalestyrelse i Ballerup. Du er en del af en sektion som for nuværende består af en sektionschef og syv HR-partner-kollegaer, som er under opbygning i sammenhæng med karrierevejlederopgavens tilgang. Vi prioriterer kompetenceudvikling, og vi er altid løsningsorienterede.
Selvom vi er geografisk spredt i Jylland, så stiller vi altid vores enorme HR-faglige viden til rådighed for hinanden og vi taler sammen på daglig basis. Kendetegnet for sektionen er, at vi respekterer hinandens forskelligheder og indsigter, vi spiller hinanden gode og har en god og en uformel tone.
Om stillingen
Som karrierevejleder er du en central del af det nye bemandingssystem, og du gør en forskel i arbejdet med at forme, afslutte og implementere dialogbaserede karriereplaner på tværs af myndigheden og i hele Flyvevåbnet.
Sammen med de øvrige karrierevejledere vil dit fokus indledningsvis være at bidrage til kortlægningen af stillinger og synliggørelse af karriereveje i den lokale myndighed samt særligt på tværs af Flyvevåbnet. Du er herved med til at lægge de byggesten, som medarbejderne skal inspireres af, samt du og cheferne senere skal være med til at karrierevejlede på basis af.
I forlængelse af ovenstående vejleder og uddanner du chefer, ledere og medarbejdere i dialogbaserede karriereplaner. Du støtter ledere og chefer i at guide medarbejdere om deres karriereveje og muligheder. Du gennemfører karrierevejledning af soldater og civile medarbejdere, således at deres færdigheder, ambitioner og mål matches med forsvarets behov. Du har derfor en bred kontaktflade både hos chefer og medarbejdere.
Du udfører således både udviklingsopgaver, hvor du er i en fremtrædende og faciliterende rolle, og i andre tilfælde arbejder du mere tilbagetrukket, hvor du støtter ledelsen i enkeltsager. Gennem analyse og et tæt samarbejde med den enkelte myndighed, planlægger og tilpasser du lokale opgaver.
I koordination med de respektive HR-enheder planlægger og faciliterer du bemandingsmøder. Du er den faglige garant for, at vejledningen og bemandingsprocessen, foregår inden for gældende forvaltningspraksis.
Eksempler på nogle af dine kommende arbejdsopgaver:
- Bidrage til planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af fysiske og virtuelle karrieredage i samarbejde med myndigheden
- Forestå indsamling af data, analyse og rapportering
- Bidrage til talent management i samarbejde med HR-partnerne og i koordination med den respektive HR-enhed
- Bidrage til udarbejdelse af karriereskitser for medarbejdere samt journalisering heraf
Dit faste arbejdssted er Flyvestation Karup med mulighed for hjemmearbejdsdage når det giver mening for opgaven, dig og sektionen som helhed.
Om dig
Du har formentlig et par års erfaring med HR og udviklingsopgaver og har enten en længere videregående akademisk uddannelse, er kontoruddannet eller har en anden relevant uddannelsesbaggrund.
Du har gerne erfaring med kompetence- og karriereudvikling, f.eks. fra en større virksomhed, en faglig organisation eller et jobcenter, men dette er ikke et krav. Du kan også være den tidligere eller pensionerede militære medarbejder som har motivation til at vende tilbage til Forsvaret og gøre en forskel. Kendskab til Forsvarets organisation vil være en fordel.
Da stillingen i høj grad rummer både driftsopgaver og udviklingsarbejde, er det vigtigt, at du trives i et omskifteligt miljø, hvor der vil være en stor vekselvirkning mellem selvstændigt arbejde såvel som samarbejde på tværs i teamet og ud mod organisationen.
Herudover drømmer vi om at du:
• Er god til at opbygge og vedligeholde relationer
• I kraft af din personlighed og faglighed, har fokus på samarbejdsrelationer
• Er nysgerrig og udviklingsorienteret inden for HR og vejledning
• Har erfaring med projektledelse eller facilitering og koordinering
• Har strategisk forståelse og kan kombinere analyse, struktur og kommunikation i en kontekst og praksisnær ramme
• Er en god formidler og kommunikator – både skrifteligt og mundtligt
Forsvarets organisation er på mange måder en kompleks størrelse, og vi sørger naturligvis for, at du bliver klædt ordentligt på til at varetage funktionen bl.a. vha. et struktureret onboarding- og uddannelsesforløb. Endvidere får du tilknyttet en mentor ved ansættelsesstart, der støtter dig under hele oplæringsforløbet. Din vilje og evne til at sætte dig ind i vores organisation samt målgruppens kultur, ønsker og evner er dog medvirkende for, hvorvidt du vil lykkes i stillingen. Vi ønsker at tilpasse opgaverne til dine kvalifikationer.
Ansættelsesvilkår
Vi tilbyder en konkurrencedygtig lønpakke inkl. en attraktiv pensionsordning, løbende kompetenceudvikling og gode muligheder for efteruddannelse.
Du ansættes og aflønnes efter gældende overenskomst, og der er i forbindelse med ansættelsen mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg med afsæt i erfaring og kompetencer.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen og hverdagen, er du meget velkommen til at kontakte din kommende kollega Stine Johansen på mail FPS-SHJ@mil.dk
Har du brug for at tale med sektionschefen, kan Stephanie Munch kontaktes på mail FPS-SMU@mil.dk eller tlf. 3266 5707.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du fra uge 43 kontakte HR-Konsulent Lars Ole Køppen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 7281 9684.
Ansøgningsfristen er søndag den 3. november 2024 og samtaler forventes afholdt løbende frem til uge 47, så hvis stillingen har fanget din interesse, ser vi gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Stillingen er til besættelse pr. 15. januar 2025 eller snarest muligt herefter.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og eksamensbeviser via knappen ”søg jobbet/ansøg”.
Vi håber stillingen har fanget din interesse. Hvis du vælger at søge stillingen, vil vi bede dig overveje, om vi må dele dine ansøgerdata med relevante chef(er) i forsvaret, der måtte have lignende stillinger, du måske endnu ikke har opdaget eller endnu ikke er kommet i opslag. Det vil ikke få indflydelse på, hvorvidt du er i spil til denne stilling, men det vil potentielt give dig mulighed for at komme i spil til flere stillinger, der er inden for dit fagområde. Du kan til enhver en tid trække din samtykke tilbage. Ønsker du at vi må dele dine ansøgerdata, med relevante rekrutterende chefer, der måtte have lignende stillinger, bedes du blot anføre det øverst i dit CV.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERIETS PERSONALESTYRELSE
Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere en 40 uddannelser og 20.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.
Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR.
Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6129788