Bliv IT-supporter i et dynamisk team på Karup Flyvestation med fokus på personlig og faglig udvikling

dato

Har du lyst til at være IT-Supporter på en spændende og udviklende arbejdsplads, hvor du kan realisere din lyst til faglighed og personlig udvikling samt kontakt til mange forskellige mennesker? Så skal du til tasterne og sende os din ansøgning.Vi har en stilling ledig som både kan besættes som civil eller militær personel.

Om os:
Vi er et hold af engagerede og dygtige IT medarbejdere. Det Lokale IT-element er pt., et team på 8 medarbejdere (1 leder, 5 fastansatte og 2 elever). Vi er en del af de regionale servicecentre, der dækker Midt-og Nordjylland samt Arktisk kommando.

Lokal IT Servicecenter Karup løser de lokale IT opgaver for mange brugere på Karup Flyvestation og andre lokaliteter i området i tæt samarbejde med LITS i Regionen. I forbindelse med overgang til en ny organisation forventes arbejdsmængden på sigt at omfatte en øget aktivitet hos kunderne.

Lokal IT Servicecenter Karup er en del af Cyberdivision ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Styrelsen har hovedkvarter i Ballerup, hvorfra dele af programmets opgaver udføres. Opgaverne er mangeartede, og omfatter blandt andet brugersupport samt drift af administrative netværk og IT systemer.

Vores arbejdsdag er præget af tillid, fleksibilitet og frihed under ansvar. Vi tager et fælles ansvar for trivslen, har en uformel omgangstone samt en åben og ærlig dialog. Stillingen indeholder spændende udfordringer inden for konfiguration og support af administrative IT-systemer samt direkte brugersupport i et operativt miljø, hvor driftsstabilitet og sikkerhed er altafgørende.

Om stillingen:
Som ansat ved Lokal IT Servicecenter Karup 2 vil du have dit faste tjenestested på Flyvestationen i Karup. Du kommer til at varetage mange spændende og alsidige opgaver inden for drift, service og supportområdet. I jobbet indgår du i vores serviceteam, hvor du giver vores kunder 1. og 2. level support. Dine arbejdsopgaver vil variere fra enkelte telefonsupportopgaver til personlig kontakt til brugere med vidt forskellige baggrunde. Det er derfor altafgørende, at du befinder dig godt i et job med varierende arbejdsopgaver, hvor du kan tilpasse dig efter brugerens behov og viden. Du vil også være med til at skabe fremtiden for lokal IT i Forsvarsministeriets koncern.

Der vil blandt andet være tale om følgende arbejdsopgaver:

- Installation, vedligeholdelse og optimering af fortrinsvis Microsoft løsninger

- Klargøring og installation af PC

- Opsætning og brugersupport på mobiltelefoni

- Fejlfinding på hardware og netværk

- Brugeradministration og brugersupport

- Undervisning af brugere i nye systemer

Du vil opleve en travl, men alsidig hverdag i et dynamisk miljø, hvor to dage sjældent er ens og hvor du selv, inden for centrets mål og rammer, bidrager til en spændende, lærerig og udfordrende hverdag.

Har du lyst og evner, er der desuden gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Om dig
Du har en faglig uddannelse som IT-supporter eller Datafagtekniker. Du er dygtig til trådløst og kablet netværk. Du brænder for PC hardware og Microsoft produkter, som server 2020 og derefter og Windows 10/11.

Du skal have kørekort kategori B og så skal du kunne sikkerhedsgodkendes af Forsvarets Efterretningstjeneste.

Du skal kunne dansk og engelsk i skrift og tale.

Vi lægger stor vægt på, at du er selvkørende. Du skal, når opgaven er stillet, af egen drift få den udført. Du er en engageret teamkollega med gode samarbejdsevner, en tydelig kommunikation og så er det vigtigt, at du har gode sociale færdigheder. Vi forventer desuden af dig, at du engagerer dig i arbejdet og er positiv i din omgang med kolleger og brugere.

God sans for humor, ”brede skuldre” og vidensdeling er tre vigtige faktorer i din dagligdag.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er slået op civilt og militært.

Som civil sker ansættelsen i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Karup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte lederen af Lokal IT Karup 2, Jacob Køpke på telefon 40 80 21 00 eller Regionschef Timmy Nielsen telefon 21 31 65 51.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mathilde Schmidt-Lange på telefon 32 66 58 18.

Ansøgningsfristen er den 16. juni 2025. Vi holder samtaler løbende.

Stillingen er til besættelse den 1. august 2025 eller snarest derefter.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej, Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/8efef549-fa36-43d6-ab05-3b3914de7a65

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet