Har du via erfaring og faglighed en moden professionalisme, som kan gøre en forskel for flyvesikkerheden i Forsvaret?
Har du erfaring inden for flyvesikkerhedsrapportering, dataanalyse og AI og kendskab til flyvesikkerhedsvirksomheden i Forsvaret samt evner at skabe relationer på tværs af myndigheder?
Så har vi jobbet for dig.
Om os
Aviation Safety i Flyverkommandoen refererer direkte til Chefen for Flyverkommandoen og varetager følgende overordnede opgaver:
- Rådgivning vedrørende flyvesikkerhed
- Opstilling og drift af flyvesikkerhedsvirksomhed
- Varetagelse af flyvesikkerhedstilsyn
- Danner grundstammen i Forsvarets Flyvehavarikommission.
Afdelingen gennemfører Aviation Safety seminarer- og uddannelser, for- og af Forsvarets myndigheder og medarbejdere.
I rollen som Forsvarets Flyvesikkerhedsinspektør varetager afdelingen planlægning og gennemførelse af flyvesikkerhedstilsyn ved Forsvarets myndigheder, herunder ved Flyvevåbnet, Søværnet og myndigheder der opererer UAS.
Derudover varetager afdelingen undersøgelser af alvorlige flyvehændelser og danner grundstammen i Forsvarets Flyvehavarikommission.
I Aviation Safety arbejder vi som et tværfagligt team bestående af teknikere, piloter og specialister. Afdelingen har en stor berøringsflade med hele Forsvaret, civile myndigheder og udenlandske samarbejdspartnere.
Afdelingen er normeret med otte medarbejdere, der arbejder tæt sammen om det fælles mål at understøtte Forsvarets operationelle virke ved at opretholde og udvikle flyvesikkerheden i Forsvaret.
Vi går op i at skabe de bedst mulige forudsætninger for at du lykkes og trives i stillingen. Selvom vi til tider har travlt er der højt til loftet, og vi har et stort fokus på den gode arbejdsplads med god plads til individuelle behov og sociale aktiviteter.
Om stillingen
Du vil indgå i et professionelt og erfarent team med en stor berøringsflade både nationalt og internationalt. Nationalt samarbejde sker på tværs af Forsvaret og med civile myndigheder såsom Trafikstyrelsen. Internationalt samarbejde omfatter både militære og civile myndigheder og organisationer.
Du vil tilhøre den operative del af Aviation Safety afdelingen, der udover nærværende stilling, er normeret med tre piloter.
Arbejdsopgaverne vil bl.a. bestå af følgende:
- Administrering af flyvesikkerhedsrapporteringssystemet, herunder afvigelsesdatabasen.
- Udarbejdelse af statistik og dataanalyse, herunder fremtidig integration af AI værktøjer i AS opgaveportefølje.
- Administrering af afdelingens webside(r) efter nærmeste chefs retningslinjer.
- Varetagelse af praktiske opgaver ifm. kurser og møder afholdt af afdelingen, efter nærmeste chefs anvisninger, herunder koordinering af praktiske forhold.
- Deltage i undervisning, uddannelse og seminarer relateret til flyvesikkerhedsvirksomheden, herunder bidrage med planlægning, lokale-/værelsesreservationer samt udarbejdelse af undervisningsmateriale.
- At forestå selvstændig sagsbehandling og koordination, med ansvar over for Formanden for Forsvarets Flyvehavarikommission (FHK), inden for arbejdsopgaver relateret til FHK ansvarsområde i forbindelse med flyvehavarier med bemandede og ubemandede luftfartøjer.
- Varetagelse af funktionen som primær sekretær i FHK.
- Ansvarlig for FHK-materiel, herunder kontrol og vedligeholdelse af materiellet.
- Rekvirering af faciliteter mv. til FHK når denne oprettes, herunder kontorlokaler, køretøjer, samt varetagelse af administrative områder ved oprettelse og drift af FHK.
- Assistere ved afdelingens sagsbehandling vedr. flyvesikkerhedsrelaterede begivenheder.
- Øvrige opgaver i afdelingen efter behov.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en kontoruddannelse inden for offentlig administration, eller har relevant erfaring.
Du er en holdspiller, der med respekt for dine kolleger træder til og byder ind i en åben og ærlig tone med plads til dialog og sparring. Du motiveres af at støtte og vejlede dine kolleger, så afdelingens samlede opgaver løses smidigt og effektivt i en ofte omskiftelig og dynamisk hverdag. Du formår at træffe beslutninger og at tilegne dig ny viden om mange sagsområder med stor faglig diversitet og indgår fleksibelt i løsningen af Aviation Safetys samlede opgaveportefølje ved behov. Du kaster dig ud i nye opgaver med et åbent sind og med en motivation for at forbedre flyvesikkerheden i Forsvaret og højne dit faglige niveau. Du er god til at kommunikere i både skrift og tale på dansk såvel som engelsk.
Du har, ideelt set, faglige IT bruger-kompetencer og tidligere erfaring med flyvesikkerhedsvirksomheden, men det er ikke et krav. Arbejdsopgaver tilpasses din kompetenceudvikling og afdelingens behov, men det forventes at du kan tænke nyt og kreativt i relation til AI og integration af IT-værktøjer.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) i staten.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Karup.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major D. Roest på telefon 2560 0466 eller på mail FKO-F-AS104@mil.dk.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Emilia Kyhn Sixhøi telefon 5171 1535, dog træffes jeg ikke i perioden fra 21. juli 2026 til 12. august 2026, men i mit fravær er du velkommen til at kontakte min kollega HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 3266 5521.
Ansøgningsfristen er den 28. august 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. oktober 2026 eller snarest herefter.
Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Flyverkommandoen
Flyverkommandoen består af en Operationsdivision med et National Air Operation Centre (NAOC), en Planlægnings- og Kapacitetsdivision, Aviation Safety og en Ledelsessektion. Flyverkommandoen planlægger og gennemfører nationale luftoperationer og luftmilitære øvelsesaktiviteter, opstiller Special Operation Air Task Group, er ansvarlig for styrkeproduktionen ved Flyvevåbnets enheder, samt støtter underliggende myndigheders opgaveløsning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej 30-, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/31c6f3ba-9dff-4f1a-a56a-bf859c1409e4