Manchet
Er du uddannet flymekaniker og har du lyst til at arbejde med Danmarks Maritime helikopterkapacitet nr. 1? Så er du måske vores nye kollega til Seahawk Maintenance Flight.
Om os
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er organiseret under Forsvarskommandoen i tre værnsopdelte vedligeholdelsesafdelinger samt en central ledelse i Brabrand.
Herunder er Vedligeholdelsesafdeling Luft (VA LUFT), der består af ca. 650 faste medarbejdere, og op til ca. 100 elever, og som omfatter Forsvarets flymekanikeruddannelse i Karup, Vedligeholdelsesområde Aalborg og Vedligeholdelsesområde Karup, hvor du vil blive ansat i sidstnævnte.
Vi vægter kontinuerlig udvikling for alle vores ansatte. Derfor vil vi løbende sikre din kompetenceudvikling, hvor vi i fællesskab planlægger, hvordan du opnår kvalificering og udvikling i jobbet.
Seahawk Flight udfører Base og Line Maintenance, og er delt op i en Phase dok, en Maintenance dok og en Line dok. Groft forklaret udfører Line og Maintenance dokken teknisk vedligehold der er kalendertidsstyret og Phase dokken udfører teknisk vedligehold der er flyvetimestyret.
Seahawk Maintenance Flight under VOKAR tilbyder en dynamisk arbejdsplads, med en bred række opgaver. Seahawk Maintenance Flight understøtter Eskadrille 723 (ESK 723) der en del af Helicopter Wing Karup (HW). ESK 723 har året rundt to helikoptere i Nordatlanten ombord på et af Søværnets skibe, ligesom de periodevis deltager i internationale operationer, også stationeret ombord på Søværnets skibe. ESK 723 opgaver spænder fra suverænitetshåndhævelse, eftersøgning og redning, fiskeri- og havmiljøinspektion til sømilitære opgaver og støtte til politiet. Til disse opgaver understøtter Seahawk Maintenance Flight med personel og teknisk vedligehold.
Du har som regel fleksible arbejdstider, din pensionsordning er arbejdsgiverbetalt og din frokostpause er en del af arbejdstiden, så du også kan få privatlivet til at balancere.
Om stillingen
Du bliver en del af et team på 28 smilende kolleger, der samarbejder om at udføre teknisk vedligehold på MH60R helikopteren. Du kommer til at opleve en operativ hverdag, hvor du ser resultatet af dit arbejde med det samme. Vi kan tilbyde et job, hvor du er med til at gøre en forskel og skabe forudsætningen for at Seahawk kapaciteten kan indsættes let, hurtigt og effektivt.
Som flymekaniker hos os deltager du i eftersyn, hvor det forventes, at du både kan arbejde selvstændigt, samarbejde med resten af teamet og tager ansvar for dine opgaver. Ud over dette, vil der i forbindelse med stillingen være udlandsrejser, ofte til Nordatlanten, for at lave eftersyn på helikopteren der primært er indsat sammen med Søværnets enheder.
Det forventes at man på sigt, efter relevant kompetenceudvikling, skal deltage i en-to togter om året med ESK 723. Et togt er i gennemsnit fire ugers sejlads med Søværnet, hvor man indgår i en mindre helikoptergruppe, der står for vedligeholdelsen af MH-60R Seahawk helikopteren.
Det siger Flemming om sit arbejde som flymekaniker i maintenance dokken:
”I maintenance dokken får du muligheden for at kombinere jobbet som flymekaniker med eventyr om bord på Søværnets fartøjer i nationale og internationale operationer. Der er ikke langt fra at du har vedligeholdt et flystel til, at det er i operativt brug. I dokken vægter vi fællesskabet højt uanset om det er på arbejdspladsen eller til arrangementer efter tjeneste.”
Om dig
Du har en faglig uddannelse som flymekaniker (B1 eller A). Erfaring med helikoptervedligeholdelse er ønskeligt.
Vi forventer at du kan begå dig på dansk og engelsk i skrift og tale. Selvom dine primære opgaver er på værkstedet, forventer vi, at du har et grundlæggende PC-kendskab. Kendskab til SAP er ønskeligt.
Du er fleksibel og kan samarbejde, men du skal også kunne arbejde selvstændigt, være faglig grundig i udførelsen af opgaverne og kan finde ud af at arbejde efter devisen ”frihed under ansvar”.
Det er ønskeligt, at du har kørekort til kat. B.
Så kan du se dig selv i en spændende hverdag med et stærkt fællesskab, varierende opgaver og muligheder for kompetenceudvikling så er stillingen hos Seahawk Maintenance Flight lige noget for dig.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for håndværkere og teknikere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Karup.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Deputy Flight Commander PL Bjørn Danielsen på telefon 2476 6973 eller på mail FVT-V-AKM02@FIIN.DK
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.
Ansøgningsfristen er den 16. juni 2025. Samtaler afholdes løbende.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen.
Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere. Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består en Vedligeholdelsesdivision med af seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste. Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Karup, Herningvej, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/24213c2a-8412-4197-b8b5-bba09c01fb44