Bliv faglærer for fremtidens flymekanikere i Forsvaret

dato

Vil du være med til at uddanne flymekanikerelever på et højt fagligt niveau? Så er du måske vores nye kollega til Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Om os

I Vedligeholdelsesafdeling Luft er vi ca. 600 faste medarbejdere og ca. 100 elever og vi omfatter Forsvarets Flytekniske Uddannelseseskadrille i Karup, to flyværksteder i Karup og Nørresundby, samt en stab i Brabrand.

Forsvarets Flytekniske Uddannelseseskadrille gennemfører et antal flytekniske grunduddannelser, der alle lever op til krav fra EASA, DKMAR, MATINS og lignende, afhængigt af det tekniske behov og niveau.

Vi er en uddannelseseskadrille med 42 faste medarbejdere og vi sætter pris på at uddanne og udvikle vores elever. Vi tilsikrer at vores uddannelser er tidssvarende, samt på et højt fagligt og pædagogisk niveau. Vi har en uformel omgangstone, hvor der er plads til humor og personlighed.

Om stillingen

Du møder et spændende job som faglærer, hvor du selv har indflydelse på jobindholdet, samt gode muligheder for faglig, pædagogisk og personlig udvikling. Du vil blive en aktiv del af planlægningen, tilrettelæggelsen, gennemførelsen og udviklingen af undervisningen.

Vi søger faglærere til flere stillinger, på grunddannelsen (EASA certificeret) og til typeuddannelser (efteruddannelse, DKMAR certificeret).

Kerneopgaverne i stillingerne på grunduddannelsen er at bidrage til klasseledelse i samarbejde med fungerende klasseleder og undervisning inden for dit fagområde. Derudover vil der være opgaver, der relaterer sig hertil, herunder eksamener og prøver. Du kommer til at forberede, gennemføre og kontrollere undervisningen inden for dine faglige kompetencer.

I perioder, hvor du ikke underviser, vil der være mulighed for, at udvikle dig fagligt. Arbejdstiden ligger inden for normal arbejdstid, og der kan gives plads til hjemmearbejdsdage.

Du får mulighed for fleksible arbejdstider, så du også kan få privatlivet til at balancere. Din pensionsordning er arbejdsgiverbetalt og din frokostpause er en del af arbejdstiden.

Om dig

Du er uddannet flymekaniker eller har anden relevant uddannelse. Du har, meget gerne, undervisningserfaring og kan formidle tekniske emner, da det vil være en stor del af din hverdag.

Det er ønskeligt, at du har kendskab til gældende EASA eller DKMAR 147/66 regelsæt, men ikke et krav, da du vil gennemgå faggruppens interne træning i emnet. Faglig sparring er en fast del af kulturen.

Du trænes i vores interne procedurer, og bliver instrueret i undervisningsmaterialer og andet efter behov. Vi forventer, at du med en kortere oplæringsperiode, kan undervise i mindre omfang og i samarbejde med fungerende klasseleder kan lede klassen. Der laves, i samarbejde med dig, en plan for at få dig undervisningsfagligt op til standard.

Du skal have lyst til at undervise og udvikle uddannelserne til gavn for Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Flyvevåbnet og Forsvaret. Du skal kunne gå foran, som det gode eksempel, og derved bidrage til elevernes udvikling gennem tydeligt at praktisere dine normer og værdier. Som underviser vil du møde positive, engagerede og videbegærlige elever, så det er essentielt, at du som underviser kan skabe et positivt læringsmiljø, hvor det er dig, der har overblikket.

Ansættelsesvilkår

Bemærk stillingen er slået op militært og civilt.

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende aftale mellem Skatteministeriet, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Lærernes Centralorganisation om Forsvarets civile faglærere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Karup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Eskadrillechef major Michael Dam på telefon 5084 8741 eller Uddannelsesleder chefsergent Lars Blach på telefon 3133 8140.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.

Ansøgningsfristen er den 12 januar 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse snarest herefter.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Karup, Herningvej, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/8990bd4e-e8b8-4136-84ab-ab37255e8925

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet