Bliv en nøgleaktør i Søværnets strategiske bemandingsindsats

dato

Vil du være med til at prioritere Søværnets vigtigste ressource - vores personel?

Søværnskommandoens nyoprettede bemandingselement søger medarbejdere, der kan tænke strategisk, handle konkret og skabe sammenhæng i bemandingen på tværs af Søværnet og Forsvaret.

Om os

Søværnskommandoen er en del af Forsvarskommandoen og består af stabe og kommandoer placeret i København, Karup, Aalborg og Nuuk. Vi har ansvaret for styrkeproduktion og styrkeindsættelse inden for det sømilitære område, herunder at opstille sømilitære kapaciteter til løsning af opgaver i rammen af Forsvarskommandoens Operationsstab. Samtidig varetager vi opretholdelsen af beredskab, værnsekspertise og værnsidentitet samt gennemfører og kontrollerer virksomheden i Søværnet.

Vi søger tre fantastiske kolleger. Du bliver en del af en central funktion, hvor du er med til at sikre, at de rette kompetencer bringes i spil de rigtige steder og dermed bidrager direkte til Søværnets operative opgaveløsning. Vi står midt i implementeringen af et nyt bemandingssystem, som skal styrke vores evne til at fastholde, udvikle og anvende personel. Samtidig arbejder vi målrettet mod en mere langsigtet og sammenhængende tilgang til bemanding på tværs af hele organisationen.

Om stillingerne

Som medarbejder i bemandingselementet får du en central rolle i implementeringen og videreudviklingen af Søværnets nye bemandingssystem – en af de mest prioriterede personelopgaver i den nuværende udvikling af Søværnet. Implementeringen handler ikke kun om nye værktøjer, men om at udvikle en ny måde at arbejde med bemanding på i hele organisationen. Det er en vedvarende opgave, som kræver struktur, samarbejde og evnen til at omsætte behov til konkrete løsninger. Samtidig indgår du i den daglige drift, hvor du arbejder med både konkrete enkeltmandsforløb og tværgående bemandingsopgaver. Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Implementere og videreudvikle Søværnets nye bemandingssystem
  • Drive og udvikle bemandingsprocesser og strukturer
  • Sagsbehandle enkeltmandsforløb
  • Udarbejde skriftlige oplæg, beslutningsgrundlag og processer
  • Håndtering af tilbagevendende personel og den stigende interesse for at vende tilbage til Forsvaret og Søværnet
  • Overblik over og opfølgning på personel på orlov, i midlertidig tjeneste og på udstationering, herunder løbende dialog og forberedelse af hjemkomst
  • Skabe overblik over personel på tværs af Søværnet og Forsvaret
  • Arbejde med talent management og strategisk anvendelse af talentmassen
  • Planlægge og håndtere førstegangstjeneste efter endt uddannelse
  • Understøtte bevægelser på tværs af enheder og værn
  • Udvikle anvendelsen af rotationsstillinger
  • Den ene af de tre stillinger er en 2-årig projektstilling med specialiseret arbejde med bemandingssystemet og tidligere medarbejderes returnering til Søværnet
Om dig

Vi søger dig, der:

  • Har et helhedsorienteret og strategisk blik på bemanding
  • Har erfaring fra Forsvaret
  • Kan se sammenhænge på tværs af Søværnet og Forsvaret
  • Evner at balancere hensynet til den enkelte med de samlede behov
  • Kan omsætte overblik til konkrete prioriteringer og handlinger
  • Trives i spændet mellem drift og udvikling
  • Kan navigere i komplekse sammenhænge med mange interessenter
  • Har stærke skriftlige kompetencer
  • Har arbejdet med bemanding, HR eller lignende
  • Har erfaring med udvikling, implementering eller processer
  • Du har måske en kontoruddannelse med speciale i offentlig administration, men du kan også have en relevant akademisk uddannelse.
Det er ikke din uddannelse der er afgørende for os, men derimod dine kompetencer, erfaringer og det bidrag, du kan levere. Du vil derfor ansættes ud fra en samlet vurdering af din profil og baggrund.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er slået op både civilt og militært.

Ansættelse sker i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Dit faste tjenestested vil være i Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Tinna Bisgaard på telefon 5170 4590 eller på mail FKO-SV-LDBEM@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Morgan Mathilde Nancke på telefon 3266 5492.

Ansøgningsfristen er den 14. juni 2026 og samtaler forventes afholdt i uge 26.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM SØVÆRNSKOMMANDOEN

Søværnskommandoen består af Kapacitetsdivisionen, Planlægnings- og Operationsdivisionen, Uddannelses- og Træningsdivisionen, samt en ledelsessektion. Derudover er Søværnets fire uddannelsescentre og Søværnets Center for Administration underlagt kommandoen.


Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter, samt for at støtte underliggende myndigheders opgaveløsning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej 30-, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/7b24b3eb-cf09-47f5-94cc-b7a7b8dab4b7

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet