BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ønsker du et job, hvor du kan udvikle din faglighed, samtidig med, at du med din ekspertise inden for informationssikkerhed bidrager til at skabe reelle forandringer? Og er du motiveret af at være eksperten som bidrager til at rådgive, udvikle og forandre Flyverkommandoens chefer såvel som medarbejdere i forhold til informationssikkerheden? Vi søger en engageret Informationssikkerhedsofficer (ISOF) med det overordnede ansvar for Flyverkommandoens informationssikkerhed på Flyvestation Karup.
Om os
Flyverkommandoen er en niveau II myndighed, og er dermed overordnet ansvarlig for underlagte myndigheder; Flyvevåbnets fem wings samt Joint Movement and Transportation Organization. Foruden disse samarbejder Flyverkommandoen med Forsvarskommandoen og de øvrige styrelser under Forsvarsministeriets område samt en række nationale og internationale samarbejdspartnere.
Flyverkommandoen består af en stab indeholdende en ledelsessektion, to divisioner, et nationalt operationscenter samt et adjudantur direkte underlagt chefen for Flyverkommandoen.
Flyverkommandoen vægter professionalisme med fokus på den operative opgaveløsning under
hensyntagen til ressourcemæssige og personelmæssige forhold.
Staben som arbejdsplads er fleksibel med et godt arbejdsmiljø, men også præget af perioder med høj intensitet og travlhed.
Om stillingen
Du kommer til at arbejde i kapacitetsdivisionens Sikkerhedsafdeling, der spiller en central rolle i implementeringen og driften af den militære sikkerhed i og omkring Flyverkommandoen såvel som underlagte myndigheder. Her får du mulighed for at motivere, uddanne, sikre compliance og kontinuerligt forbedre vores informationssikkerhedsprofil, mens du rådgiver chefer såvel som kolleger og samarbejder med kolleger på tværs af hele koncernen.
Dine hovedopgaver vil være at rådgive afdelingschefen, som er flyvevåbnets militære sikkerhedsinspektør, og herudover vejlede chefer og ledere ved Flyverkommandoen om cyber- og informationssikkerhed herunder privatlivsbeskyttelse (GDPR), samt om risici for Flyverkommandoens operative opgaveløsning i forbindelse med evt. brud på informationssikkerheden.
Du vil fungere som Flyverkommandoens kontaktpunkt for FKO Cyber and Information Security Division (CID) og Forsvarets Data Protection Officer (DPO), og skal holde dig opdateret om aktuelle militære forhold, erfaringer og udfordringer inden for eget og tilstødende faglige områder, gennem deltagelse i kurser, uddannelser, konferencer, netværksmøder etc., med henblik på at kunne varetage opgaverne som ISOF.
Du vil bl.a. være ansvarlig for planlægning, tilrettelæggelse og udførelse af cyber- og informationssikkerhed, herunder privatlivsbeskyttelse ved myndigheden. Dette indebærer udarbejdelse af handleplaner for cyber- og informationssikkerhedsindsatsen herunder indsatsen for privatlivsbeskyttelse.
Du vil også skulle varetage risikovurderingsprocessen og støtte Flyverkommandoen i at gennemføre og ajourføre risikovurderinger af de vigtigste forretningsprocesser og informationer, herunder tilsyn og revisioner på områder omhandlende cyber- og informationssikkerhed samt GDPR.
For at skabe resultater i jobbet skal du være i stand til af egen drift at udvikle og tilrettelægge de daglige opgaver, samtidig med at du med solide samarbejdsevner og god interessenthåndtering kan arbejde bredt på tværs af faglige og organisatoriske niveauer.
Om dig
Du kommer med en akademisk baggrund.
Du er meget struktureret, har kritisk sans og er ligeledes en engageret og formidlingsstærk person.
Du har indgående kendskab og gerne erfaring med cyber- og informationssikkerhed. Ideelt relevant erfaring med fx. udarbejdelse af governance dokumenter, tilsynsføring og uddannelse inden for cyber- og informationssikkerhed.
Du trives i en rolle, hvor du har ansvaret for at forandre, forbedre, strukturere og følge systemisk op. Du har et godt overblik med fokus på det væsentlige – og trives samtidig med at dykke ned i detaljer og levere grundighed og kvalitet til aftalt tid. Du tager ansvar for egne opgaver og kan rådgive og samarbejde på tværs af hele Forsvarets koncern, hvor du finder løsninger i et samspil mellem mange forskelligartede færdigheder.
Du har en veludviklet analytisk og kritisk sans samt viljen til at stille spørgsmål. Samtidig er du en imødekommende og dygtig kommunikator, på dansk såvel som engelsk. Du trives med at tale med mange mennesker og lære fra dig – i øjenhøjde med respekt.
Det er vigtigt, at du er nysgerrig på ny viden, og har en udadvendt profil. Derudover er proaktivitet vigtigt for succes i jobbet og en udpræget interesse og naturligt flair for systematik og evne til at følge op i en kompleks opgaveløsning.
Du bidrager positivt og med godt humør til den samlede opgaveløsning og er god til at skabe et netværk på tværs i organisationen, byggende på gensidig respekt.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i Staten. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes, samt at du er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer mv.
KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte MJ Kasper Høgedal på telefon 72 81 16 27.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Sandra Bengtson Heede, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 728 19172.
Ansøgningsfristen er den 7. juni 2024. Samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf.
Stillingen er til besættelse den 1. august 2024 eller snarest muligt herefter.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via nedenstående link. Du opfordres til at vedhæfte dokumentation for relevant uddannelse. Du har også mulighed for at vedhæfte andre relevante dokumenter eller du kan medbringe disse ved en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6058387