BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at opbygge en styrket Imagery Intelligence (IMINT) analysekapacitet til Forsvaret ved Flyverkommandoen i Karup?
Vi søger en analytisk stærk kollega med kompetencer inden for programmering og AI/ML, til et mangfoldigt team af militære og civile analytikere. Kan du løfte vores arbejde med big-data og har du lyst til at arbejde med efterretningsmæssig billedanalyse?
Så er det nu, du skal søge – vi har brug for dig!
Om os
Flyverkommandoen (FLK) udøver ledelse, styring og føring af Flyvevåbnets myndigheder. I FLK er det National Air Operations Centre (NAOC), der udfører den operative planlægning og føring af luftstyrker under fred, krise og konflikt på direktiv fra Operationsstaben.
NAOC planlægger og indsætter relevante flyberedskaber, ligesom løsning af særlige opgaver, såsom støtte til andre myndigheder, føres herfra. NAOC har samtidig ansvarfor sagsb ehandling af Flyvevåbnets operative områder og efterretningsafdelingen er Flyvevåbnets kompetencecenter for luftmilitær efterretningstjeneste. Afdelingen behandler på FLKs vegne alle sager i relation til efterretningstjeneste og er efterretningsmæssigt kapacitetsansvarlig for hele Flyvevåbnet, herunder ansvarlig for at udvikle evnen til at agere mere dynamisk i et informationsdomineret miljø.
I efterretningsafdelingen har vi i 2023 etableret en ny, selvstændig Exploitationsektion, som gradvist skal opbygge IMINT-analysekapaciteten som led i udrulningen af Arktisk Kapacitetspakke og nye kapaciteter i Forsvarsforliget 2024-2033. Vi er i dag fem militært ansatte og to civile akademikere og søger to nye kollegaer, en militær og en civil. Vil du være med som den tekniske specialist på holdet?
Om stillingen
Vi tilbyder et spændende og varieret job i et stærkt team af engagerede efterretningsspecialister med gode relationer og en positiv stemning. Du får gode muligheder for en såvel faglig som personlig udvikling, blandt andet gennem et omfattende uddannelsesforløb med deltagelse i nationale og primært internationale kurser, som vil gøre dig til specialist i efterretningsmæssig analyse af billeder fra Forsvarets billeddannende sensorer.
Du vil være dataspecialisten på opstartsholdet i den nye sektion og vil, sideløbende med din uddannelse og daglige virke som analytiker, forventes at bidrage til implementeringen af den nyeste teknologi i afdelingen efter behov. Du får en unik mulighed for at være med til at forme sektionens hverdag alt afhængigt af dine kompetencer og de aktuelle behov.
Grundelementet i stillingen er virket som IMINT-analytiker. Analysearbejdet er præget af fordybelse, systematik, tålmodig opbygning af viden og anvendelsen af avanceret teknologi. Herudover vil du få tildelt opgaver eller fokusområder afhængigt af dine konkrete kompetencer, primært inden for IT systemer og software, lokale databaser, hjælpeværktøjer, plug-ins eller udvidelser, samt datahåndtering og –analyse afhængigt af afdelingens behov.
Som en del af det nye team får du:
• Omfattende efteruddannelse – både nationalt og internationalt
• En vigtig rolle i opbygning af den nye sektion
• Spændende og varierende opgaver
• Højtspecialiserede kollegaer og god adgang til sparring
• Et godt arbejdsmiljø hvor gode relationer og godt humør er i centrum
• En karriere, der er værd at kæmpe for
Du skal være forberedt på en del rejseaktivitet ifm uddannelse, herunder ni ugers IMINT kursus i Italien primo maj til medio juli 2025 med flere andre kortere internationale kurser de første par år.
Fleksibilitet i mødetid kan aftales med nærmeste chef. Hjemmearbejde er sjældent, da vi primært arbejder på klassificerede systemer.
Om dig
For at komme i betragtning til stillingen skal du have et fagligt fundament fra en relevant akademisk uddannelse med vægt på programmering og dataanalyse, på kandidat, bachelor, professionsbachelor eller tilsvarende niveau og have lyst til fortsætte din personlige, faglige og professionelle udvikling i Forsvarets efterretningsstruktur.
Du kommer med gode analytiske evner og en stor teknisk indsigt, du kan omsætte i vores praksis.
Opgaven kræver, at du arbejder struktureret og tålmodigt frem mod et kort og præcist skriftligt produkt på både dansk og engelsk eller en konkret teknisk løsning på et praktisk problem.
Du har lyst til at indgå i et fagligt fællesskab som den tekniske specialist, hvor du både kan arbejde selvstændigt og samarbejde med andre om at opretholde et højt fagligt niveau med læring og udvikling internt og ved de enheder, vi støtter.
Du er rutineret i at programmere små hjælpeværktøjer, har teknisk forståelse for big-data og implementering og anvendelse af AI/ML i praksis. Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med billeddannende sensorer, men det er ikke et krav.
Du har lieledes en god ordenssans og ansvarsfølelse, og du sætter pris på præcision i dit arbejde.
Vi værdsætter et godt arbejdsmiljø og en god stemning i afdelingen. Vi håber du vil være med til at bidrage til dette.
Stillingen kræver, at du skal du kunne sikkerhedsgodkendes til til Cosmic Top Secret (CTS).
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende relevante overenskomst. Derudover har du mulighed for at forhandle et tillæg afhængig af dine kvalifikationer og erfaring. Hertil kommer arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes, samt at du er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer mv.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingsindholdet, er du velkommen til at kontakte Jørgen på telefon 728 11643 eller fko-f-chnie@mil.dk.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Sandra Bengtson Heede, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 728 19172.
Ansøgningsfristen er søndag d. 18. august 2024. Samtaler planlægges gennemført hurtigst muligt derefter.
Du starter i din nye stilling d. 1. januar 2025 eller kort efter, når du er tilbage fra juleferie.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via nedenstående link. Du opfordres til at vedhæfte dokumentation for relevant uddannelse. Du har også mulighed for at vedhæfte andre relevante dokumenter eller du kan medbringe disse ved en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FLYVERKOMMANDOEN
Flyverkommandoen er et hovedkvarter placeret på Flyvestation Karup, som sammen med seks underlagte myndigheder udgør det danske Flyvevåben. Flyverkommandoen styrer nationale, militære operationer med kampfly, helikoptere og transportfly og sørger i dagligdagen for, at rammerne for kapaciteterne er bedst mulige. Flyverkommandoen indgår i Forsvarskommandoen og bidrager på den måde til integration og udvikling af de danske luftstyrker i det samlede forsvar, ligesom regler, bevillinger og love fra det politiske niveau omsættes til rammer for Flyvevåbnets opgaveløsning, øvelser og generelle daglige drift.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6080485