Vi søger en ny kollega til vores samlede HR-team ved en af Flyvevåbnets operative wings - Helikopter Wing (HW). I teamet arbejder vi på tværs af specialer inden for hele HR-paletten – fra karriereplanlægning og bemanding til organisationsudvikling og håndtering af personalesager.
Din organisatoriske forankring bliver ved HR-partnerne i Flyvevåbnet, men din daglige base bliver i HW i Karup, hvor du arbejder tæt sammen med både kolleger og ledere i myndigheden.
Vi søger en kollega, der kan bidrage både strategisk og praktisk, og som har lyst til at udvikle og løse HR-opgaver i et miljø med varierende opgaver, hvor vi finder løsninger i fællesskab og samarbejder smidigt og løsningsorienteret på tværs af sektionen.
Om os
HR-partnersektionen ved Flyvevåbnet består af cirka 20 medarbejdere fordelt på 8 HR-teams, der samlet understøtter ledelsen i Flyvevåbnets operative myndigheder med rådgivning og sparring på hele HR-paletten.
Vi arbejder med alt fra karriereplanlægning, bemanding og organisationsudvikling til håndtering af personalesager og stillingsmæssige forhold.
Vi bidrager også til implementering og understøttelse af politisk bestemte forligsinitiativer – herunder det nye bemandingssystem – i tæt samarbejde med myndighederne.
Vi sidder spredt i landet, men prioriterer videndeling og fællesskab gennem faste virtuelle check-ins, sektionssamlinger hver anden måned og et tæt samarbejde.
Om stillingen
Du bliver en synlig sparringspartner for ledere og kolleger i HW og arbejder både med fastlagte opgaver og udviklingsorienterede projekter.
Eksempler på opgaver som du vil have fokus på fra start, er:
- Samarbejdet mellem HR-sektionen og det konkrete team samt HW
- Implementering og udvikling af politisk bestemte initiativer fx bemandingsmøder hvor håndtering af rotationsstillinger bl.a. vil indgå.
- Evaluering og justering af on- og offboardingprogram
- Exitinterviews og præsentation af analyser
- Implementere arbejdsgang for brug af kompetenceudviklingsmidler
- Bidrage til lokal politik for håndtering af personalesager med krænkelse, chikane eller vold
- Udarbejde og sagsbehandle udnævnelsessager
- Udvikling og implementering af initiativ vedr. Talent Management
Har du erfaring, flair og lyst til at arbejde med koordinering, er der mulighed for at varetage rollen som teamkoordinator for flere enheder i Karup. Dit primære arbejdssted er Karup Flyvestation, med mulighed for hjemmearbejdsdage efter behov i dialog med sektionschefen.
Om dig
Du har en akademisk uddannelse eller en anden uddannelsesbaggrund med relevant erfaring.
Vi drømmer om en kollega, der:
- Har en relations- og samarbejdsorienteret tilgang – både internt i teamet og i dialog med myndighederne.
- Har solid generalisterfaring, kan facilitere og lede projekter, og kan bidrage til løsninger i krydspres og politisk komplekse situationer.
- Kan håndtere skiftende opgaver og finde løsninger med energi og engagement.
- Kan navigere i en dynamisk hverdag og ser muligheder frem for barrierer.
- Er nysgerrig, initiativrig og klar til at deltage aktivt fra start, gerne allerede fra oktober.
- Har lyst til at indgå i vores agile, samarbejdsorienterede kultur.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er slået op civilt og militært.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst.
Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Karup.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Stefanie Munk på FPS-SMU@mil.dk eller karrierevejleder & kommende kollega Joan Bering Elkær Lausten på FPS-JEL@mil.dk eller på telefon 23832724.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mathilde Schmidt-Lange på telefon 32665818.
Ansøgningsfristen er den 8. september 2025 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse 1. oktober 2025 eller derefter.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Personelkommandoen
Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere en 40 uddannelser og 25.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.
Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR.
Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej, Kølvrå, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-09-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/1d47808a-663d-4bba-892d-e26588ea352e