Bliv cyberspecialist og underviser i Flyvevåbnet og udvikl cyber awareness-sektionen

dato

Cyberspecialist i Flyvevåbnet med interessere i at undervise

Er du fagligt interesseret i cyber området og vil du gerne være med til at udvikle området i et Flyvevåben under hurtig udvikling? Så er du måske den nye cyberspecialist og underviser for Flyvevåbnets cyber awareness uddannelse under Mission Support Squadron ved Operations Support Wing.


Om os:
Joint Data Link Operations Centre er en højt specialiseret sektion under Operations Support Wing. Vi er forsvarets kompetencecenter inden for Taktiske Data Link operationer og arbejder inden for alle forsvarets systemer, herunder specielt Link 16. Vi arbejder med overførsel af taktiske data mellem forsvarets operative platforme, til støtte for deres daglige træning, den nationale suverænitetshævdelse, eller deres deltagelse i internationale operationer og øvelser. Vi har ansvaret for at planlægge og koordinere alle forsvarets TDL aktiviteter, samt at monitere alle Link 16 operationer i vores ansvarsområde.
Vi kan med kort varsel udsendes til blandt andet bemanding af internationale eller koalitions Data Link Management Center, samt som støtte til udsendte danske enheder

Om stillingen:
Det primære arbejdsområde er at planlægge og afvikle Cyber awareness uddannelser til støtte for Flyvevåbnets Wings. Der sker hele tiden udvikling inden for dette område og du vil som en del af teamet blive involveret i tilpasning af uddannelserne så de er tidssvarende. Derudover er arbejdsområdet bl.a. at yde rådgivning til Flyvevåbnets Myndigheder vedr. tekniske og sikkerhedsmæssige anbefalinger til koncepter, gennemførelse af diverse test, anskaffelser, processer, organisation og doktrin på cyberområdet i Flyvevåbnet.

På cyberområdet er der et tæt samarbejde med Flyvevåbnets Wings og sagsbehandlerne i bl.a. Flyverkommandoen.

Samlet set skal du, sammen med nærmeste leder, være med til at bidrage til udvikling af den decentrale cyber defence kapacitet i Flyvevåbnet. Der tilbydes en fleksibel frihed i stillingen, som muliggør at forme opgaverne og væksten i cyber awareness sektionen.

Stillingen henvender sig til primært til den tekniske profil, dog må der forventes væsentlige administrative opgaver forbundet med den daglige tjeneste samt kursus forberedelse og efterbehandling.

Om dig:
Vi søger en person, der værdsætter samarbejde og fællesskabet højt. Vi forventer, at du har en oprigtig interesse i cyber området, og at du er motiveret til at udvikle området yderligere.

Vi ønsker at ansætte en dygtig fagperson inden for cyber, som også kan fungere som underviser og vil fremme udviklingen af området. Du er faglært på det tekniske område med kendskab til Cloud, Netværk, server, klient arkitektur relateret til cyber området og har en professionsbachelor inden for softwareudvikling/IT-sikkerhed.

F.eks. tidligere erfaring som IT support/drift ansvarlig, help desk, bruger support, netværksarkitektur konfiguration og lignende, IH/IR/SOC erfaring/. Du har erfaring med programmering, C++, Python, Java eller anden kodning.

Erfaring med Linux/Unix, capture og mining af netværks trafik/protokoller, Capture The Flag aktiviteter samt grundlæggende stor interesse i Cyber og teknologi på primære domæner. Desuden vil det være ønskeligt, men ikke et krav, at du har erfaring fra telesektoren, netværket, mobil teknologi, kryptering, datainteraktion og frekvenser.

Det er vigtigt, at du har undervisningserfaring eller er villig til at lære, da vi tilbyder cyberkurser for alle personalegrupper, herunder ledere, piloter, specialister, faglærte, administrativt og civilpersonale. Du må forvente nogen rejseaktivitet, da cyber kurserne gennemføres lokalt ved Flyvevåbnets Wings rundt om i landet.

Stillingen er indplaceret som en professionsbachelor, men vi modtager også gerne ansøgninger fra dig med andre kompetencer/interesse i Cyber domænet *

Ansættelsesvilkår:

Stillingerne er slået op som både civil og militær.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst.

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Karup

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.



Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte SSG Johnny Fredslund på +45 728 44976 eller alternativt eskadrillechefen major John Roland Pedersen på tlf.: 2343 7950 eller via mail: OSW-OM-001@FIIN.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 3266 5521.

Ansøgningsfristen er den 25. april 2025. Samtaler forventes afholdt snarest herefter.

Stillingen ønskes besat pr. d. 1. juni 2024 eller snarest muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Operations Support Wing
Operations Support Wing (OSW) er hjemmehørende på Flyvestation Karup og er ansvarlig for opstilling af Flyvevåbnets (FLV) kapaciteter inden for Tactical Support, Air Base Support og Mission Support. Endvidere forestår OSW uddannelser i form af FLV Basisuddannelse, missionsforberedende uddannelse samt enkelte operationsstøtte-efteruddannelser.
Derudover leverer OSW administrativ støtte til FLV myndigheder via Flyvevåbnets Administrative Fællesskab (FAF), og endelig varetager chefen for OSW garnisonskommandantskabet for Flyvestation Karup og er i den forbindelse ansvarlig for bevogtningen og sikringen af flyvestationen i fred, krise og krig.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej, Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-04-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c3d645ef-565c-49c8-83f4-8f090e4c9c12

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet