Bliv brandansvarlig for Søværnets employer branding-indsats i Karup

dato

Brandansvarlig for Søværnet til Personelkommandoens marketingsafdeling i Karup

Vil du være med til at styrke fortællingen om Forsvaret og særligt Søværnet som en attraktiv arbejdsplads og bidrage til, at vi tiltrækker og tilknytter de rette medarbejdere, der kan være med til at sikre kampkraft til Forsvaret? Vi søger en dygtig kollega, der skal være brandansvarlig for Søværnet. Som bindeled mellem Søværnet og dine kollegaer i marketingafdelingen i Personelkommandoen får du en central rolle i at udvikle og implementere brandingaktiviteter, der understøtter Forsvarets fælles employer brand strategi – og samtidig sikrer, at Søværnets unikke identitet kommer tydeligt frem.

Om os

Forsvaret skal vokse betragteligt. Der bliver investeret markant i at gøre os større og stærkere, så vi kan forsvare kongeriget og de værdier, vores samfund bygger på. Derfor har vi brug for flere dygtige kollegaer – og her kommer du ind i billedet. Du bliver en del af marketingafdelingen i Personelkommandoen, hvor vi har ansvaret for Forsvarets employer brand og markedsføringen af Forsvarets mange job, uddannelser og lærepladser samt værnepligten.

Du bliver en del af et team på seks medarbejdere, der til dagligt arbejder fra Flyvestation Karup i Midtjylland. I teamet arbejder vi målrettet med employer branding aktiviteter for Forsvaret i tæt samarbejde med bl.a. Hæren, Flyvevåbnet og Søværnet. Vi har et uformelt og fleksibelt arbejdsmiljø, hvor der er plads til fordybelse, sparring, gode idéer og humor – og hvor det skal være inspirerende og lærerigt at gå på arbejde. De øvrige kollegaer i afdelingen sidder til dagligt i Ballerup, og du kan se frem til at samarbejde med 35 engagerede kollegaer fordelt på tre sektioner, der står bag en lang række markedsføringsaktiviteter og employer branding indsatser.

Om stillingen

Som employer branding ansvarlig fungerer du som bindeled mellem marketingafdelingen og Søværnet. Hverdagen er præget af meningsfulde arbejdsopgaver, interessentledelse og sparring på tværs af niveauer. Du får en unik mulighed for at sætte dit eget præg på både opgaver, arbejdsmetoder og employer brandingindsatsen i Søværnet og ikke mindst får du indflydelse på, hvordan Forsvaret og Søværnet positionerer sig som attraktiv arbejdsplads over for både civile og militære målgrupper.

Stillingens arbejdsopgaver spænder bredt, og du vil bl.a. arbejde med at:

  • Udvikle og eksekvere employer branding aktiviteter, der styrker fortællingen om Søværnet som attraktiv arbejdsplads – både internt og eksternt.
  • Skabe sammenhæng mellem Søværnets tiltræknings- og tilknytningsindsatser og Forsvarets overordnede employer brand strategi og sikre synergi på tværs.
  • Identificere og engagere rollemodeller og ambassadører til kampagner og indsatser med blik for de interne og eksterne målgrupper.
  • Understøtte rekrutteringen til Søværnets uddannelser, så vi får fyldt holdene med egnede kandidater.
  • Projektstyre og/eller bidrage til større og mindre marketingsindsatser og employer branding-tiltag, hvor du har overblikket og formår at drive projekterne sikkert i mål i samarbejde med kolleger i både Karup og Ballerup
  • Søsætte eller videreudvikle marketingskampagner og projekter på tværs af Forsvarsministeriets koncern
Til dagligt arbejder du tæt sammen med dit nærmeste team i Karup, bestående af to øvrige brandingansvarlige kollegaer for henholdsvis Hæren og Flyvevåbnet, en branding producent, en brand activation manager og den faglig leder. Derudover har du et tæt samarbejde med en hel afdeling af markedsføringsspecialister i Ballerup, der jonglerer alt fra web, konceptudvikling, email marketing, gamification, SoMe, web til grafik og analyser.

Selvom du kommer til at have Søværnet som primært ansvarsområde, kan du også forvente at skulle bidrage og tage ejerskab i arbejdsopgaver og projektet på tværs af marketingsafdelingen. Hverdagen i denne rolle er omskiftelig. Den ene time sidder du eksempelvis med et projekt, hvor Søværnet er omdrejningspunkt og den næste et tværgående projekt om at tiltrække flere faglærte til Forsvaret.

Der må forventes rejsedage på tværs af landet blandt andet til Ballerup, men også til Frederikshavn, Korsør, Kongsøre og København, hvor Søværnet holder til samt, hvis opgaven kræver det, sejlads med Søværnets skibe. Samtidig vil der være mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det.

Om dig

Vi forestiller os, at du

  • Har en relevant akademisk uddannelse og erfaring inden for kommunikation og/eller marketing.
  • Trives i spændingsfeltet mellem strategi og praktisk eksekvering, hvor interessentledelse og projektledelse er alfa omega.
  • Har stærke kommunikations- og samarbejdsevner og kan navigere i en kompleks organisation med mange interessenter.
  • Er proaktiv, idérig og motiveres af at skabe resultater.
  • Kan arbejde selvstændigt og trives som den daglige faglig støtte og sparringspartner for Søværnskommandoen og underliggende myndigheder.
  • Kan lide at få tingene gjort – også når det kræver, at du selv får jord under neglene.
Det er en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til Forsvaret – måske har du gennemført din værnepligt.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Karup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Tina Verner Christensen på mail pkom-tvc@mil.dk eller på telefon 5162 3870. Træffes ikke i perioden fra og med 11.-21. september 2026. I denne periode er du velkommen til at kontakte sektionschef Gitte Colding på mail pkom-gmc@mil.dk eller på telefon 3266 5258.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Madeleine Moltke Kæmsgaard på telefon 4031 1094.

Ansøgningsfristen er den 18. september 2026, og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. december 2026 eller snarest muligt herefter.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Personelkommandoen

Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere en 40 uddannelser og 25.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.

Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR.

Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer, teams og rekrutteringscentre rundt om i hele landet



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Personelkommandoen Flyvestation Karup, Herningvej, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/61c3ce61-5d5f-4d55-873a-d26cb9abb3bb

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler