Bidrag til udvikling og digitalisering af uddannelsesadministration i Hæren

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af et stærkt og innovativt team?

Kunne du tænke dig, at være med til at organisere og kontrollere uddannelsesplanlægning, og vil du bidrage til at udvikle og implementere digitalisering af vores administrative processer samt være ansvarlig for uddannelsesdata og støtte til kvalitetssikringen i erhvervsrettet konstabeluddannelse for Hærens konstabler i kamptropperne?

Så har vi en spændende stilling til dig.

Om os

EKU sektionen er en del af Hærkommandoen, hvor vores primære opgave er at implementere tiltag for hærens konstabler, så de kan opnå status som faglærte soldater og derved erhverve sig et fagbevis.

I øjeblikket gennemføres EKU ved Hærens fire kamptropsregimenter på fem forskellige tjenestesteder. Med det nye forsvarsforlig vil EKU blive udbredt til hele hæren i 2026.

Dele af EKU udvikles, implementeres og gennemføres i samarbejde med civile erhvervsskoler. Uddannelsen bliver sluttelig en formel anerkendt erhvervsrettet uddannelse, der er studie- og erhvervskompetencegivende både inden- og udenfor Forsvaret.

Om os
EKU sektionen ved Hærkommandoen består af 20+ dygtige og dedikerede militære og civile ansatte, der har base i Karup og på de fem tjenestesteder ved kamptropperne og snart ved alle enheder i Hæren.

Vi bestræber os på at møde de mange og varierede opgaver med høj faglighed, engagement, godt humør og en uformel omgangstone.

Sektionens fornemmeste opgave er at udvikle, implementere samt administrere EKU i rammen af Hærens uddannelsesportefølje.

Sektionen er i gang med en stor udvikling. EKU ordningen skal udbredes permanent til hele hæren. Det kræver en mere robust organisation end den nuværende. Vi er derfor i færd med at ansætte en række nye medarbejdere der skal hjælpe os og hæren med at udvikle og implementere den nye EKU samtidig med vi fortsætter ordningen for de soldater der allerede er i gang med at blive faglærte soldater.


Om stillingen

Du vil være ansvarlig for EKU Studieadministrationselementet og for dets opgaveløsninger.
Du vil være nærmeste foresatte for to militære og en civil medarbejder, som arbejder med drift og udvikling af sektionens studie- og uddannelsesadministration.
Desuden leverer elementet støtte til sekretariatsarbejde og kommunikation – og ad hoc støtte til Hærkommandoens G7.

Du har mulighed for at få stor indflydelse på elementets opgaveløsning og din egen stillings indhold og opgaver.

Stillingen stiller krav til dig om omstillingsparathed, evner for samarbejde civilt såvel som militært samt åbenhed for forskellige løsningsmuligheder i den samlede opgaveløsning.

Hovedopgaver:
• Du bliver en del af projektets ledelsesteam og referer til Sektionschefen.
• Deltagelse i øvrig samlede udvikling af EKU projektet.
• Studie- og uddannelsesadministrativ rådgivning af EKU ledelsesteam.
• Dialog og koordination med civile samarbejdspartnere omkring studie- og uddannelsesadministration.
• Dialog og koordination med militære samarbejdspartnere omkring studie- og uddannelsesadministration.
• Ansvarlig for interne administrative processer ved sektionen.

Øvrige opgaver:
• Bidrager og støtter CHEKU i relevante sager vedr. EKU.
• Støtter efter nærmere aftale EKU sektionen med andre uddannelsesrelaterede opgaver.


Om dig

Du skal være fleksibel og omstillingsparat. Du har en generel bred forståelse for uddannelse og har lyst til at være en del af et udviklingsprojekt.

Endvidere har du forståelse for de udfordringer, det medfører at være en del af et nyskabende pionérprojekt, hvor forskellige fagligheder skal arbejde sammen.

Du er positiv, har let ved at indgå relationer og er god til at samarbejde med andre mennesker.

Du forstår dig på det hele menneske – og du er struktureret, effektiv og har sans for kvalitet og forståelse for, at der er behov for overholdelse af – og levering til deadlines.

Du arbejder selvstændigt og er god til selv at tage initiativ til at løse pålagte opgaver, men også de afledte opgaver, som automatisk opstår i et nyt projekt.

Du er fleksibel i forhold til både arbejdstid og arbejdsopgaver i forbindelse med udvikling og implementering af et nyt projekt.

Dit faste tjenestested vil, som udgangspunkt, være ved Hærkommandoen i Karup med mulighed for hjemmearbejdsdage.

Du skal forvente et antal rejsedage i forbindelse med besøg, og koordinering af uddannelsen ved de forskellige enheder rundt om i landet, såvel som ved øvrige militære myndigheder og civile erhvervsskoler.

Krav til ansøger:
• Erfaring med sagsbehandling og opgaveløsning ved en af Forsvarets uddannelsesmyndigheder.
• Erfaring med anvendelse af administrative systemer ved Forsvaret.
• Grundlæggende forståelse for sammenhæng mellem Hærens uddannelser og civile uddannelser.
• Forståelse for det hele menneske, herunder empowerment.
• Empati og selvindsigt.
• Kendskab til kvalifikationsrammen for livslang læring.

Kendskab til følgende vil være ønskeligt:
• Offentlig forvaltning og administration ved samarbejde med eksterne leverandører.
• Sagsbehandling ved anvendelse af ESDH WorkZone.
• Sagsbehandling i SAP/DeMars på personelområdet.
• Det civile uddannelsessystem.
• Viden om erhvervsuddannelser (EUD).
• Forsvarets Uddannelsesstrategi og ledelsesgrundlag.
• Administration af arbejdstid.

Du er seniorsergent...


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chef for EKU sektionen, Oberstløjtnant René Fjeldgård Pedersen, FKO-H-CHEKU@MIL.DK tlf.: 4132 0292.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent chefsergent Karsten Lund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-KLU@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 11. august 2024 og samtaler forventes afholdt i umiddelbar forlængelse.

Stillingen er til besættelse 1. oktober 2024.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM HÆRKOMMANDOEN
Hærkommandoen er Hærens øverste kommandoenhed og er bosiddende på Flyvestation Karup. Hærkommandoen direktivgiver og skaber rammerne for Hærens myndigheder og enheder således, at de kan løse deres opgaver. Hærkommandoen er organiseret i en G-struktur (sektioner) fra G1 til G8 og med et Ledelsessekretariat og en Kontrolsektion, der hovedsagligt har til opgave at støtte Chefen og Næstkommanderende i deres daglige styring og ledelse af Hæren. Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på forsvaret.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6082447

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet