BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være garant for at sikre Air Control Wing den nødvendige operationsfrihed inden for den militære sikkerhedstjeneste? Har du enestående samarbejdsevner, er verdensmester i at finde fælles løsninger og kan arbejde selvstændig? Så er du netop den kollega vi søger til en spændende stilling med stort ansvar.
Om os
Du bliver tilknyttet Air Control Wings militære sikkerhedsteam, på Flyvestation Karup, der ud over militær sikkerhed også omfatter kommunikation, dokumenthåndtering og kryptoforvaltning. Sektionen støtter vores parathed i forbindelse med indsættelse af beredskab. Vi lægger derfor meget vægt på et godt indbyrdes samarbejde og organisering i opgaveløsningen.
Luftrummet over Danmark overvåges døgnet rundt - året rundt, og intet luftfartøj nærmer sig Danmark, uden at Air Control Wing opdager det. Air Control Wing er luftens grænsevagter, og vi er de første til at opdage og reagere på luftfartøjer, som kommer tæt på dansk luftrum, og som kræver indsættelse af afvisningsberedskabet.
Myndigheden er en god operativ enhed, der står for overvågningen og kontrollen med luftrummet. Den operative opgaveløsning er støttet af en ansvarsbevidst og solid support- og logistikenhed, hvor specialiserede teams løser opgaver med alt lige fra sikkerhed og militær træning til vedligeholdelse og optimering.
Du bliver en del af en mangfoldig familie bestående af entusiastiske kollegaer, der hver dag bidrager med engagement og et højt fagligt niveau. Vi har et godt kollegafællesskab, og vi tror på, at den enkelte kan gøre en stor forskel, men at vi ved fælles evne kan nå endnu mere. Vi dyrker Forsvarets grundværdier: Troværdighed, åbenhed, tillid, frihed og ansvarlighed, fordi vi ved at gode relationer skaber gode resultater. Vi tilbyder en hverdag med mulighed for organisering i forhold til balance mellem familieliv/private interesser. Men frem for alt tilbyder vi en sektion med godt kollegaskab og sammenhold.
Om stillingen
Som assisterende sikkerhedsassistent i Military Security Element får du en nøglerolle, når det gælder den militære sikkerhedstjeneste i Air Control Wing. Din fornemmeste opgave bliver at opgradere personelsikkerheden, herunder vejlede og rådgive vedrørende overholdelse af GDPR-regler på tværs af myndigheden.
Du bliver en del af et fagligt dygtigt element, der kan sparres med i opgaveløsningen og som sætter en ære i at levere professionelle løsninger med et højt serviceniveau til chefer og medarbejdere i Air Control Wing.
Du får en afvekslende hverdag med stor grad af ansvar og ejerskab. Du kommer til at arbejde i et spændende og motiverende miljø sammen med dygtige og engagerede kollegaer på tværs af Air Control Wing og resten af Forsvaret. Du indgår i et team bestående af sagsbehandlere, kryptokustoder, sikkerhedsspecialister, samt et militært sikkerhedskontor. Desuden har vi fokus på kompetenceudvikling i forhold til de krævede opgaver og egne ønsker.
Om dig
Du har solide undersøgende evner og er god til at finde løsninger i en omskiftelig hverdag, hvor to dage ikke er ens. Du er dedikeret, engageret og har ikke mindst et smil på læben og møder på arbejde med højt humør og et ønske om at gøre en forskel i dit arbejde og for dine kollegaer.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).
Der er til stillingen knyttet en fuldt arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Afhængigt af dine kvalifikationer og færdigheder, er der mulighed for forhandling af tillæg.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
For yderligere oplysninger vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte koordinerende informationssikkerhedsofficer i Air Control Wing: Kaptajn Morten v. H. Stentebjerg på tlf. 7284 5011.
For yderligere oplysninger vedrørende løn og ansættelsesforhold, er du velkommen til af kontakte HR-konsulent Mette Sanggaard Kristensen på telefon 7281 9317.
Ansøgningsfrist er 17. januar 2024.
Ansættelse efter aftale - forventeligt pr. 1. marts 2024.
OM AIR CONTROL WING
Air Control Wing værner om Danmarks sikkerhed ved at være Forsvarets øjne og ører om dagen og om natten.
Året rundt overvåger og kontrollerer vi dansk luftrum samt indsætter fly til beskyttelse af Danmark. Air Control Wing deltager også i internationale missioner og er for tiden indsat i Mellemøsten. Air Control Wing skaber resultater med opgaveløsningen i centrum.
Air Control Wing er en god og fleksibel arbejdsplads – med plads til både arbejds- og familieliv. Medarbejderne er vores styrke og vigtigste ressource.
Air Control Wing er en operativ wing i Flyvevåbnet. Wingen har hovedsæde i Karup med enheder placeret rundt om i Danmark (Skagen, Skrydstrup, Roskilde, Kastrup og Bornholm).
Air Control Wing værner om Danmarks sikkerhed ved at være Forsvarets øjne og ører om dagen og om natten.
Året rundt overvåger og kontrollerer vi dansk luftrum samt indsætter fly til beskyttelse af Danmark. Air Control Wing deltager også i internationale missioner og er for tiden indsat i Mellemøsten.
Air Control Wing skaber resultater med opgaveløsningen i centrum.
Air Control Wing er en god og fleksibel arbejdsplads – med plads til både arbejds- og familieliv. Medarbejderne er vores styrke og vigtigste ressource.
Air Control Wing er en operativ wing i Flyvevåbnet. Wingen har hovedsæde i Karup med enheder placeret rundt om i Danmark (Skagen, Skrydstrup, Roskilde, Kastrup og Bornholm).
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5966253