BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du skarp på SharePoint og Excel? Vægter du service og kvalitet højt? Og vil du være med til gøre Air Control Wing til en endnu bedre og mere sikker arbejdsplads? Så er du et godt bud på vores nye assistent.
Om os
I Air Control Wing har vi samlet både flyvesikkerhed, kvalitetsledelse og arbejdsmiljø i Aviation Safety sektionen, da der er god synergi imellem de tre områder. Som assistent vil du skulle løse opgaver på tværs i sektionen under ledelse af sektionens næstkommanderende. Aviation Safety er en mindre sektion med stor fokus på arbejdsglæde, godt samarbejde og trivsel.
Om stillingen
I stillingen får du stor mulighed for at præge indholdet i din hverdag. Du kommer til at støtte med din hjælp til sektionens mangeartede opgave- og ansvarsområder inden for kvalitetsledelse, flyvesikkerhed og arbejdsmiljø.
Én af dine første opgaver vil være at udvikle sektionens Sharepoint løsning, så den både kan fungere som platform for ACW procesbeskrivelser og som sektionens hjemmeside.
Du vil derudover komme til at arbejde med følgende opgaver:
• Støtte i udarbejdelse af forskellige undervisnings- og informationsmaterialer.
• Bidrage til registrering og behandling af begivenheder og afvigelser i vores rapporteringssystemer.
• Indsamling af data og udarbejdelse af statistiske og visuelle materialer til støtte for sektionens øvrige medarbejdere.
• Bidrage til sektionens daglige drift af og superbruger på WorkZone.
Du vil komme til at indgå i et fagligt fællesskab, hvor du vil få en alsidig og afvekslende hverdag i et dynamisk miljø sammen med dygtige og engagerede kollegaer. Jobbet har stort potentiale for personlig udvikling og udfordringer, og du vil få betydelig indflydelse på enhedens udvikling.
Om dig
Du er som udgangspunkt en erfaren kandidat fra konstabelgruppen eller korporal med flair for at arbejde med administrative IT systemer, og er på samme tid både serviceorienteret og samarbejdende.
Du kan også være en ung konstabel med mod på at udvikle dig selv og lære nyt.
Det vil være en stor fordel, at du har gode IT kundskaber, og kan anvende Microsoft Office pakken på superbrugerniveau. Det forventes, at du kan arbejde struktureret, og følge dine opgaver til dørs med støtte og vejledning fra din daglige leder.
Det afgørende er dog, at du har mod på at lære og er åben og serviceminded. De kompetencer inden for IT, som du måtte mangle, vil du blive uddannet i.
I Air Control Wing vægter vi gode samarbejdsevner, selvstændighed og pragmatisme højt. Vi forventer, at du kan tage et medansvar og kan håndtere en hverdag med udfordringer og forskelligartede opgaver.
Ansøgere med en anden baggrund end Flyvevåbnet er også velkomne til at søge stillingen.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Er du p.t. civil, skal du gennemføre afprøvning forud for ansættelse. Denne vil bestå af en lægelig vurdering, psykologsamtale, samt Forsvarets Fysiske Basistest.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være Karup.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for Aviation Safety, major Christian Biering på mail ACW-AS-001@MIL.DK eller telefon 72 84 59 59.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent René Lund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 68 eller på mail FPS-RJL@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 4. marts 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Stillingen ønskes besat 1. maj 2024 eller efter aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM AIR CONTROL WING
Air Control Wing (ACW) er en geografisk spredt operativ myndighed i Flyvevåbnet med satellitenheder placeret rundt om i Danmark (Skagen, Skrydstrup, Kastrup og Bornholm) med hovedsæde på Flyvestation Karup.
Døgnet rundt, året rundt, overvåger, kontrollerer og indsætter vi fly til afvisning af krænkelser i dansk luftrum – samt bidrager til gennemførelse af luftoperationer i både nationalt og internationalt regi.
ACW har brug for glade medarbejdere og her vil du vil få en vigtig og særlig rolle til at gøre en forskel. Du skal, sammen med vores arbejdsmiljøkoordinator være en af ACW drivkræfter og talerør til at skabe et godt og endnu bedre arbejdsklima i ACW.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5983658