Air C2-sagsbehandler til Flyverkommandoen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Flyverkommandoens Air C2-sektion mangler en Air C2-sagsbehandler.

Om os

Flyvevåbnets kontrol- og varslingskapaciteter er indsatte 24/7/365 til overvågning af luftrummet, samt til kontrol med indsatte flyvende platforme, såsom kampfly. Flyverkommandoen opstiller og indsætter disse kapaciteter, herunder definerer hvad de skal kunne, hvor godt, hvor hurtigt osv. Til opstillingsprocessen knytter sig en masse stabs- og projektopgaver.

Om stillingen

Stillingen har kontrol- og varsling samt kommando og kontrol som hovedsagsområde. Herunder findes emner som operative IT-systemer, radarer og andre sensorer til luftrumsovervågning og flykontrol, NATO- og nationale doktriner for luftoperationer, relationen til civile myndigheder og civil luftfart, både nationalt og internationalt, evaluering af de opstillede kapaciteter og mange andre. Metoderne er stabstjeneste og projektledelse. Der er noget rejseaktivitet knyttet til varetagelse af stillingen, men det afhænger meget af opgaverne der skal løses.

Om dig

Jeg har brug for en kaptajn der har lidt stabs- og projekterfaring (resten lærer du hos os), solid operativ ballast (for det lærer du ikke hos os) og en naturlig interesse i at udarbejde stabsprodukter og styre projekter omhyggeligt, præcist og effektivt.

Der er ofte tid til fordybelse i arbejdet, men af og til er terminen kort og kravene høje. Du skal altså kunne omstille dig fra ét tempo til et andet, nogen gange uden varsel.

Flyverkommandoens stabskommunikation af beslutninger er oftest skriftlig, hvorfor det er afgørende at du har et veltrænet skriftsprog. Metodikken lærer du i jobbet, men grundlaget skal du have med dig.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajnløjtnanter/kaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til hemmeligt og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Fast tjenestested er i Karup.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte MJ Michael Arnefast Wangel på FKO-F-CHPAA@fiin.dk eller på telefon +45 728 11768

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Thomas Gjøll Hansen på telefon 32 66 59 08 eller på mail: FPS-THH@fiin.dk

Stillingen er til besættelse senest fra 1. oktober -men også gerne før. Ansøgningsfristen er torsdag d. 17. august, og jeg forventer at afholde samtaler d. 21. og 22. august i Karup.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej 30, Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184750&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5884055

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet