Ønsker du et spændende job i et innovativt miljø? Har du gode samarbejdsevner og vil du arbejde inden for administrationsområdet? Vil du, i sammenspil med chefer, ledere, kollegaer og samarbejdspartnere, bidrage til en meningsfuld udvikling af Flyvevåbnets administrative processer og tværgående koordination? Så er du måske vores nye kollega i Koordinationssektionen ved Flyvevåbnets administrative fællesskab.
Om os
Flyvevåbnets Administrative Fællesskab er en afdeling under Operations Support Wing. Det administrative fællesskab har ansvaret for at levere administrationsstøtte og HR-ydelser til Flyvevåbnets myndigheder, herunder forvaltning af alt fastansat personel samt elever.
Vores fællesskab består af en central del i Karup, kaldet Koordinationssektionen, der er placeret sammen med Operations Support Wing. Dertil kommer vores tre decentrale partnerenheder, der er placeret på Flyvestationerne i henholdsvis Aalborg, Karup og Skrydstrup, samt et element i Skalstrup.
Koordinationssektionen, som du vil blive en del af, består af en ledelse og to elementer; et Policy- og koordinationselement samt Administrationselementet.
Din stilling er placeret i Administrationselementets arbejdstid og rejseteam, der blandt andet håndterer administrationen af rejser og arbejdstid for alle operative myndigheder i Flyvevåbnet.
Vores motto er ”Effekt gennem støtte”, hvilket leveres af vores fagspecialister hver dag, med kunden i centrum og kvalitet i højsædet. Hos os, vil du opleve en uformel omgangstone præget af gensidig respekt og positivitet. Vi ønsker, at det administrative fællesskab er et godt sted at arbejde, hvorfor alle bidrager til et godt arbejdsmiljø.
Du bliver en del af vores arbejdstids- og rejseteam på 22 medarbejdere.
Om stillingen
Din primære opgave vil være:
- Oprettelse og afregning af rejser
- Administration af arbejdstid
- Dialog og vejledning om rejser- og arbejdstidsregler for både medarbejdere, ledere og chefer
- Bidrage til procesudvikling i forhold til personeladministration
- Bidrag med støtte til koordinering med Flyvevåbnets myndigheder i forhold til opgavekompleks
Da Flyvevåbnets Administrative Fællesskab ønsker at have størst mulig medarbejdertrivsel vil muligheden for hjemmearbejdsdage og muligheden for at dyrke motion i arbejdstiden være tilstede – enten i naturen, på flyvestationen eller i vores træningsfaciliteter.
Der vil være mulighed for efter- og videreuddannelse under ansættelsen.
Om dig
Vi ser gerne, at du er kontoruddannet med speciale i offentlig administration eller har anden relevant kontoruddannelse og erfaring.
Du arbejder engageret og målrettet inden for dit sagsområde og sikrer, at dine opgaver bliver fuldført. Du har evnen til at løse opgaver og bevare overblikket i en alsidig og spændende hverdag, hvor du ofte vil skulle kunne håndtere flere forskellige opgaver, ligesom du formår at samarbejde med mennesker på alle niveauer.
Det er ønskeligt, at du har erfaring med SAP, WorkZone, Office-pakken og kendskab til Forsvaret, men dette er ikke et krav.
Du trives i et miljø, hvor faglighed, samarbejdsevne og korte deadlines er en selvfølge. Du er opmærksom på både orden og de små detaljer, uden at miste dit fokus på helheden og kunderne. Vi lægger desuden vægt på kreativitet og evnen til at udvikle det bestående.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).
Stillingen har en basisløn på 28.294,08 kr.
Afhængigt dine kvalifikationer og færdigheder, er der mulighed for forhandling af tillæg.
Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdspladsen er i Karup.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: chefsergent René Dahl, på OSW-ACA-001@fiin.dk eller på telefon 7284 4653. Du kan også kontakte daglig leder Helle Bjerregaard OSW-ACA-004@fiin.dk. Eller på telefon 7284 4760.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mie Jensen på telefon 3266 5394.
Ansøgningsfristen er den 28. juni 2025.
Stillingen er til besættelse 1. september 2025 eller snarest muligt.
Samtaler afholdes løbende.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM OPERATIONS SUPPORT WING
Operations Support Wing er Flyvevåbnets største enhed målt på specialer, og vi løser utrolig mange forskelligartede opgaver inden for administration, Tactical Support, Air Base Support og Mission Support. Vores specialer omfatter bl.a. rejse- og arbejdstidssagsbehandling, personeladministration, meteorologi, elektronisk krigsførelse, bevogtning og Air Mobile Protection and Recovery. Derudover er vi Flyvevåbnets værnepligtiges første møde med Forsvaret, ligesom Prinsens Musikkorps og Military Working Dog også er blandt vores specialer. Endelig varetager chefen for OSW garnisonskommandantskabet for Flyvestation Karup og er i den forbindelse ansvarlig for bevogtning og sikring af flyvestationen i fred, krise og krig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej, Kølvrå, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/0b5c6fad-6b05-42b0-a687-52a287daeb0f