BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du typen, der trives med struktur og rutiner, men som samtidig brænder for konstant optimering og udvikling, som kan gøre en forskel i din egen og dine kollegers hverdag? Har du gode samarbejdsevner, lyst til at arbejde med mennesker i alle aldre og faglig tyngde inden for administrationsområdet?
Så tilbyder vi en stilling som administrationsspecialist (ADMSPEC) i Koordinationssektionens Policy- og koordinationselement ved den centrale del af Flyvevåbnets Administrative Fællesskab i Karup.
Om os
Flyvevåbnets Administrative Fællesskab (FAF) er en afdeling under Operations Support Wing.
FAF har ansvaret for at levere administrationsstøtte og HR-ydelser til Flyvevåbnets niveau III- myndigheder.
Fællesskabet består af en central del, Koordinationssektionen på Flyvestation Karup, og tre decentrale partnerenheder, der er placeret på hhv. Flyvestation Aalborg, Skrydstrup og Karup.
Koordinationssektionen, som du vil blive en del af, består af et ledelsesteam og to elementer: Policy- og koordinationselementet, der varetager sagsbehandling, udvikling og håndtere administration af værnepligtige og elever for alle Flyvevåbnets myndigheder, samt Administrationselementet, der varetager rejse- og arbejdstidsadministration. Stillingen som administrationsspecialist er placeret i Policy- og koordinationselementet.
Operations Support Wings motto er ”Effekt gennem støtte”, hvilket leveres af vores fagspecialister hver dag, med kunden i centrum og kvalitet i højsædet.
Vi har en uformel omgangstone baseret på gensidig respekt og godt humør, hvor alle bidrager til, at det er en god arbejdsplads.
Om stillingen
Som ADMSPEC i Policy- og koordinationselementet medvirker du til den administrative håndtering af Flyvevåbnets myndigheder og FAF internt. Du er således en vigtig medspiller inden for mange forskellige fagområder, herunder administration af Flyvevåbnets elever og værnepligtige, hvervning, portal- og automatiseringsudvikling, mm.
Dit hovedfokus vil indledningsvist ligge på styrkelse af elementets processer gennem erfaringsmøder og vidensdeling inden for elementets opgavekompleks. I takt med implementering af nye tiltag inden for elementets fagområder, forventes det, at du vil blive mere fast placeret ved Elev- og værnepligtsteamet, hvor du vil have et tæt samarbejde med teamets leder ift. daglig koordinering. Du får muligheden for at undervise inden for aktuelle fagområder og for at bidrage til udvikling, udarbejdelse og vedligehold af processer vedr. generel administrationspraksis i Flyvevåbnet.
Med det rette potentiale er der stor mulighed for, at du vil kunne forfølge en befalingsmandskarriere i det administrative fællesskab. Efter opnåelse af indledende, administrativ kompetenceudvikling i stillingen, åbnes der ligeledes muligheder for din deltagelse i Flyvevåbnets internationale operationer.
Om dig
Du er sergent, alternativt konstabel, der er vurderet egnet som befalingsmand.
Du har en administrationsuddannelse med speciale i ”Offentlig Administration”. Det er en stor fordel, at du har flair for administration samt kendskab til DeMars, men ikke et krav.
Endvidere er du initiativrig, har gode samarbejdsevner og sans for detaljer - uden at miste dit helhedsperspektiv, dit kundefokus og din handlekraft.
Du forvalter dine opgaver med ansvarlighed og følger dem til dørs, og du evner at være løsningsorienteret. Desuden trives du i et miljø, hvor faglighed, fleksibilitet og korte deadlines er en selvfølge.
Vi ser gerne at du vedlægger din seneste bedømmelse eller anden udtalelse fra tidligere stillinger.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en kandidat fra konstabelgruppen som har et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre relevant uddannelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til sergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse som Flyvevåbnets Administrationsuddannelse (felt-70).
Dit faste tjenestested vil være Karup.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Policy- og koordinationselementet seniorsergent Janni Randrup Svarre på mail: OSW-ACC-001@MIL.DK eller telefon 41 32 98 99.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Jim Kilbæk FPS-JJK@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 22. august 2024 og samtaler forventes afholdt løbende.
Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2024 eller efter aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM OPERATIONS SUPPORT WING
Operations Support Wing (OSW) opstiller Flyvevåbnets (FLV) kapaciteter inden for Tactical Support, Air Base Support og Mission Support. Kapaciteterne indeholder bl.a. Air Mobile Protection and Recovery, Military Working Dog, Forward Aeromedical Evacuation, Joint Datalink Operations Centre, Flyvevåbnets Fototjeneste, Elektronisk Krigsførelses- og Opdateringscenter, DMI, Radiosonde og Bevogtningstjenesten. Endvidere forestår OSW uddannelser i form af FLV Basisuddannelse, missionsforberedende uddannelse samt enkelte operationsstøtteefteruddannelser. Derudover leverer OSW administrativ støtte til FLV myndigheder via Flyvevåbnets Administrative Fællesskab, mens OSW via Prinsens Musikkorps understøtter såvel traditionsplejen som den ceremonielle virksomhed i FLV. Endelig varetager chefen for OSW garnisonskommandantskabet for Flyvestation Karup og er i den forbindelse ansvarlig for bevogtning og sikring af flyvestationen i fred, krise og krig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6094637