BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at vedligeholde Forsvarets redningshelikopter EH101 og AS550 helikoptere?
Så har du nu mulighed for at blive vores nye kollega.
Om os
B2 Flight værkstedet ved Værkstedområde Karup er organisatorisk underlagt Forsvarets Vedligeholdelse Tjeneste og vedligeholder forsvarets samlede helikopterflåde på Flyvestation Karup i Midtjylland. De primære opgaver er helikoptervedligeholdelse af el systemer samt elektronik. Samtidig støtter vi flyvninger under øvelser, klargøring til missioner og redningsopgaver. Det kan være installering at overvågnings udstyr eller montering af FLARES til helikopter selvbeskyttelse systemerne.
Dette gør vi på alle tre helikoptertyper, EH101, AS550 og MH60R og dernæst have vi en Workshop, der udføre komponentvedligeholdelse på en række opgaver, hvilket også er inden for elektronik.
Vi lægger vægt på opgaveløsningen, men har medarbejderen samt det gode fællesskab for øje. Således gør vi meget for den enkeltes videre udvikling, både fagligt og personligt. Vi har en uformel tone på arbejdspladsen uanset funktion, hvor der sættes pris på åbenhed, initiativ og ansvarlighed.
Om stillingen
Som A3 tekniker vil du indgå som en del af det daglige vedligeholdelsesteam i Karup til vedligeholdelse af forsvarets EH101 og AS550 helikoptere. Vi vedligeholder for eksempel helikopternes navigations-, autopilot- og kommunikationssystemer. Arbejdet er primært systemfejlfinding, komponent udskiftning med efterfølgende systemafprøvning. Vi arbejder også med el systemet inklusiv generator, FUEL systemer og ledningsfejlfinding samt reparationer af ledningsnet. Der er i begrænset omfang komponentvedligeholdelse i vores Workshop.
Du vil blive en del af teknikerteamet som bestrider faste weekend vagter og rejseaktiviteter i forbindelse med vedligeholdelse af helikoptere på andre flyvestationer, øvelser og INTOPS.
Om dig
Du har gennemført Forsvarets Basis uddannelse og er uddannet A3 mekaniker.
Har du ikke gennemført Forsvarets Basis uddannelse kan denne evt. gennemføres ifm. ansættelse.
Du samarbejder godt i både større og mindre teams, men skal også kunne arbejde selvstændigt da nogle opgaver skal løses uden hjælp fra kollegaer. Du skal udvise holdninger der underbygger en faglig, grundig og professionel tilgang efter ”frihed under ansvar” princippet. Derudover er du fleksibel og samarbejdsvillig.
Du læser og taler et fornuftigt engelsk og kan anvende PC på brugerniveau.
Du skal forvente at deltage i relevante helikopter typekurser og efteruddannelse. En del af den tekniske uddannelse kan foregå i udlandet.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være på Flyvestation Karup.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til hemmeligt og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til internationale operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om uddannelsen og stillingen, er du velkommen til at kontakte Deputy Flight Commander B2 Flight, Peter Uberg på telefon 24 44 73 70, eller Værkstedsleder B2 Flight SSG Morten Rabøl Børre på 72 84 28 01.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent René Lund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 68 eller på mail FPS-RJL@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 21. august 2023 og samtaler forventes afholdt løbende med ansættelse hurtigst muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består en Vedligeholdelsesdivision af seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej 30, Kølvrå, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184805&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5886111