BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du juridisk skarp og trives du med faglige udfordringer, så er du måske vores kommende studentermedhjælper. Stillingen er tidsbegrænset og ønskes besat med tiltrædelse snarest muligt og frem til udgangen af marts måned 2024.
Om os
Auditørkorpset er en uafhængig efterforsknings- og anklagemyndighed under Forsvarsministeriet, bestående af Generalauditoriet (svarende til Rigsadvokaten) og Auditørkontoret (svarende til politi og statsadvokat). Vores primære opgave er efterforskning og behandling af militære straffesager i ind- og udland.
Generalauditoriet ligger i København, mens Auditørkontoret ligger i Viborg med et afdelingskontor i Gentofte. Auditørkontoret beskæftiger 16 medarbejdere (jurister, efterforskere og administrative medarbejdere).
Stillingen som studentermedhjælper er placeret på Auditørkontoret i Viborg.
Om stillingen
Du får et studierelevant job i et spændende og alsidigt miljø, hvor dine opgaver primært består af juridisk og administrativ sagsbehandling, herunder:
• Gennemgang af sager med henblik på udarbejdelse af bødeforelæg eller indbringelse for retten
• Telefonkontakt
• Behandling af aktindsigtsager
• Datasøgning til indberetninger
• Undersøgelse af retspraksis og meget mere.
Du har altid mulighed for sparring med dine kollegaer. Du får en god oplæring og fleksibilitet i forbindelse med ferie og eksamensperioder.
Du har en arbejdstid på 15 timer pr. uge og flere timer i sommerferieperioden. I perioder med stor arbejdsbelastning er du fleksibel.
Om dig
Vi forestiller os, at du studerer jura, og at du har interesse for strafferet.
Vi lægger vægt på, at du kan arbejde selvstændigt og koncentreret i et ofte hektisk miljø.
Det er en stor fordel, at du har stærke IT-mæssige færdigheder og interesse, da stort set al sagsbehandling foretages elektronisk.
Ansættelsesvilkår
Som studentermedhjælper ansættes du efter OAO-S-fællesoverenskomsten. Du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst for kontorfunktionærer i staten HK/STAT. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Din ansættelse som studentermedhjælper er betinget af, at du er aktivt studerende og indskrevet ved en højere læreanstalt.
Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Nærmere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til kontorfuldmægtig Bodil Kjældgaard Møller på tlf.: 7281 1054 eller 4019 7451.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du rette henvendelse til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent, Karin Dupont på tlf. 3266 5188.
Send din ansøgning, cv og indskrivningsbevis snarest og senest den 20. juni 2023.
Forsvarsministeriets Auditørkorps (FAUK)
Den militære anklagemyndighed er i hovedsagen opbygget som den civile anklagemyndighed. Påtale i militære straffesager tilkommer Generalauditøren og Auditøren, der i forhold til retsplejelovens regler træder i stedet for de civile offentlige anklagere, rigsadvokaten, statsadvokaterne og politidirektørerne. Reglerne, der regulerer den militære anklagemyndigheds virke, findes i den militære straffe- og retsplejeordning.
Forsvarsministeriets Auditørkorps varetager også en række andre opgaver, herunder sager om strafferetlige vurderinger af ansøgere til hjemmeværnet og hjemmeværnsmedlemmer.
Læs mere om Forsvarsministeriets Auditørkorps på www.fauk.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej 30, Kølvrå, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183641&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5846709