Stabsofficer (M331) til G6 i Hærkommandoen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kunne du tænke dig at blive en del af en dynamisk sektion i Hærkommandoen, hvor fokus er på forandring og værdiskabelse for soldaterne?

Så søg denne spændende og krævende stilling i Hærkommandoens G6, som er ledig til besættelse pr. 1. august 2023. Vi søger en stabsofficer, som har lyst, vilje og evne til at bringe Hæren ind i det 21. århundrede og være med til at få digitaliseret Hæren operativt.

Om os

G6 sikrer på Hærens vegne rettidige og helstøbte kommando- og kontrolløsninger til Hærens myndigheder og enheder integreret med øvrige værn og relevante NATO partnernationer for at understøtte fuld integration af alle informationer i beslutnings- og føringsprocessen.

Det udvidede formål med Hærkommandoens G6-sektion er at understøtte Hærens samlede opgaveløsning i relation til kommando- og kontrolløsninger under indsættelse i landmilitære og værnsfælles taktiske og operative nationale samt internationale operationer.

Kerneelementerne i sektionens arbejde er:
1) Understøttelse af 1. Brigades behov for kommando- og kontrolløsninger i rammen af Brigade CIS-projektet for derved at opnå IOC/FOC inden for tidsrammen.
2) Ankerpunkt for krypto- og informationssikkerhed i Hæren med henblik på at fastlægge og kontrollere opbevaring og anvendelse af relevant sensitivt materiel for herigennem at medvirke til smidig anvendelse og undgå kompromittering.
3) Tilsikre tilstrækkelige kommando- og kontrolløsninger mellem Nationalt Landmilitært Operationscenter og dispositionsenhederne i tilfælde af Hærens indsættelse i en større national landmilitær operation.

Sektionen består af en chef, to stabsofficerer, en stabsbefalingsmand og en civil sagsbehandler. Dertil er Hærens første informationssikkerhedsofficer under implementering i sektionen.

Sektionen samarbejder med en bred skare af Forsvarsministeriets styrelser, Forsvarets myndigheder samt Hærens niveau III-myndigheder og de lavere niveauer.

Sektionens arbejdsfelt omfatter blandt andet:
• Doktrin-, koncept- og organisationsudvikling vedrørende taktisk og operativ kommunikation i rammen af – men ikke udelukkende afgrænset til – Brigade-CIS-projektet.
• Føringsvirksomhed i form af bidrag til opstillingsgrundlag og opstillings- og uddannelsesbefalinger forud for indsættelse af landmilitære bidrag til internationale operationer.
• Styring i form af ansvar for eller bidrag til produkter og processer såvel inden for som uden for Hærkommandoens myndighedsområde.
• Interoperabilitetsudvikling med de største internationale samarbejdspartnere samt Forsvarets øvrige værn og operative kommandoer.
• Operationalisering af sikkerhedsbestemmelserne for opbevaring og generel håndtering af sensitivt kommunikationsmateriel.
• Varetagelse af Cyber- og Informationssikkerhed i Hæren.
• Deltagelse i sikkerhedsakkreditering af IT-systemer.


Om stillingen

Som stabsofficer i G6 bliver du en del af et komplekst og mange-facetteret arbejdsfelt. Du skal være med til at konsolidere G6 opgaver og tilhørende processer i og uden for Hærkommandoen og over for en interessentskare fra den yngste taktiske kommunikationsbefalingsmand over samtlige enheder og myndigheder i Hæren til Udviklings- og Planlægningsstaben, FMI og FE. Dine ansvarsområder er primært C4IS-bidrag til opstillingsgrundlag og opstillings- og uddannelsesbefalinger, Hærkommandoens indsættelse som Nationalt Landmilitært Operationscenter, bidrag til sektionens deltagelse i en række møde- og arbejdsfora samt sagsbehandling af ad hoc sager.

Arbejdsopgaver skifter ofte og ressourcerne prioriteres i forhold til, hvor sektionen leverer den største forskel for enhederne. Det er vigtigt for chefen, at sektionen håndterer de udfordringer, som enhederne og brugerne oplever nu og her. Derfor kan du forvente – med kort varsel – at skulle håndtere og behandle observationer fra de yderste led af strukturen, så der opleves forandring til det bedre.

Du vil opleve at være G6’s (og ofte Hærkommandoens) repræsentant i arbejds-, koordinations- og projektgrupper, hvor det er vigtigt, at du har evne, vilje og mod til at fremføre Hærens holdning. Du opbygger samtidig god erfaring og stort kendskab til myndighederne i og uden for Hæren.

Stillingens indhold giver et naturligt afsæt for efterfølgende tjeneste på NIV I til III inden for en bred vifte af områder. Stillingen giver dig mulighed for at oparbejde kompetencer på højeste niveau i Hæren, der således kan være et springbræt til et bredt karriereforløb.


Om dig

Du er M331, gerne med OFU eller udenlandsk ækvivalerende uddannelse. Er du kaptajn og optaget på OFU og/eller MMS, giver jeg dig meget brede rammer til dit studie. Hvis du er kaptajn vil du således skulle indgå en uddannelsesaftale og bestride stillingen ved funktion i højere stilling.

Sektionschefen udtaler:
"Jeg lægger vægt på loyalitet, disciplineret initiativ, team-spirit og selvstændighed i opgaveløsningen. Mission Command er min ledelsesstil, og du skal derfor kunne arbejde selvstændigt inden for givne rammer. Du skal være handlekraftig og beslutningskompetent.

Din tjenestegrensspecifikke baggrund er ikke afgørende. Jeg lægger stor vægt på, at dit fokus er operationer, og at du har en god forståelse for Hærens operative vilkår. Der er i det hele taget brug for, at du kan tænke to niveauer ned og konstant holder for øje, at digitaliseringen af Hæren er et nyt emne, som kræver etablering af nye kompetencer og processer. Samtidig skal du kunne anskue opgaver, observationer samt pålæg ovenfra på en kritisk måde. Det skal give mening, være operationalisérbart og afgørende for Hærens evne til at kæmpe og vinde."

Du har både operativ og teknologisk forståelse (og/eller interesse), og du kan identificere (nye) løsninger på komplekse problemer.

Det forventes, at du har særdeles gode analytiske evner og er i stand til – på kort tid – at sætte dig ind i omfattende og komplicerede mængder fagligt stof uden at miste sansen for detaljen. Du vil opleve fokus på dine kommunikative færdigheder i skrift og tale, idet ”kort og klart” frem for ”langt og kompliceret” er målepunktet.

Opgavernes kompleksitet fordrer helhedssyn og fagligt indblik i den operative virkelighed samt ikke mindst opstillingsparathed. Med andre ord, hvis du trives bedst i en fastlagt hverdag med faste opgaver og arbejdsprocesser, er G6 næppe det rette sted for dig. Til gengæld er der frihed under ansvar, og der vil være mulighed for hjemmearbejdsdage og/eller delvis tjeneste på en af Forsvarets garnisoner.


Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til hemmeligt og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Fast tjenestested i Karup

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingsindholdet, er du velkommen til at kontakte chefen for G6, oberstløjtnant Peter Els på telefon 41 32 03 73 eller næstkommanderende, major Jakob Finn Wiis Tønnesen på telefon 22 84 35 53.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Thomas Gjøll Hansen på telefon 32 66 59 08 eller på mail: FPS-THH@fiin.dk

Stillingen som stabsofficer er til besættelse pr. 1. august 2023 eller snarest muligt herefter. Ansøgningsfrist er 18. juni 2023. Vi forventer at gennemføre samtaler umiddelbart efter.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej 30, Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183576&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5845014

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet