Selvstændig og ansvarlig major til J35 kongeriget i Operationsstaben

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at forrette tjeneste i en værnsfælles sektion, hvor du har fingeren på pulsen i forhold til Forsvarets operationer? - og ønsker du at afprøve dig selv af på Niveau I?

Så er her en unik mulighed for at komme til Operationssektion, Kongeriget (J35K), ved J3 i Operationsstaben.

Er du major med interesse for operationer og kunne du tænke dig at være et afgørende bindeled mellem NATO, andre nationer og Danmark når det kommer til gennemførelsen af Host Nation opgaver og adgang til dansk territorium i hele kongeriget?

Har du lyst til at videreudvikle og styrke Forsvarskommandoens evne til at gennemføre National Movement Control og være en del af et stærk team i Operationsstaben?

Kan du sige ja til ovenstående, så er der nu mulighed for søge stillingen som ansvarlig for National Movement Coordination Centre ved J35K i Operationsstaben, og være med til at udvikle dette vigtige område relateret til Host Nation Support.

Om os

Operationsafdelingen (J3) er placeret i Forsvarskommandoens Operationsstab og består foruden J35K, også af J35 Global og Operationssektions Operationscenter (J33).

Opgaveporteføljen og ansvarsområder er under vedvarende udvikling i en dynamisk dagligdag, hvor Forsvarets mange opgaver skal løses professionelt under hensyntagen til en optimal anvendelse af Forsvarets ressourcer og kapaciteter.

Vi koordinerer på tværs af mange myndigheder og har stor indflydelse og beslutningskompetence. Dermed får du et stort aftryk og ansvar for operationernes gennemførelse.

J3 opererer til tider i et højt tempo. Forsvarets engagement gør, at vi er præget af et dynamisk og til tider omskifteligt, men spændende, arbejdsmiljø. Men der er altid fleksibilitet begge veje.
J3 iværksætter operationer og i den forbindelse udgiver vi direktiver og befalinger til underlagte værn og kommandoer, samt prioriterer og vejleder styrker, der er indsat i forskellige former for operationer. J3 er samtidigt også et sted hvor der højt til loftet og hvor hverdagen er præget af højt humør og et godt samarbejde. Vores omgangstone er meget uformel og afslappet, med plads til læring.

Operationssektion Kongeriget varetager den operative planlægning af Forsvarets regionale operationer. Det vil sige operationer i Danmark, Arktis samt i nærområdet - inklusiv INTOPS i Baltikum.

Sektionen bidrager til briefinger af Forsvarets øverste ledelse, samt Forsvarsministeren, og deltager i en række forskellige arbejdsgrupper og samarbejdsfora på en bred vifte af opgaver.

Endelig spiller sektionen en vigtig rolle i Operationsstabens virke som Forsvarets Operative Hovedkvarter. En opgave der har fået stor fokus og relevans efter Ruslands invasion af Ukraine.


Om stillingen

Operationsstaben varetager på vegne af Forsvarskommandoen kontakten til NATO kommandostruktur, samt afsendernationer vedrørende planlægning af forstærkningsstyrkers
deployering og større NATO øvelsesaktiviteter – et område der kommer til at have en stadigt stigende interesse og indflydelse de kommende år.

Dit primære arbejdsområder vil være som ansvarlig for Forsvarskommandoens National Movement Operations Centre. Du kan bl.a. forvente at skulle indgå i planlægningsprocesser og deltage i planlægning på det operative niveau. Herudover kan du evt. fungere som mission manager for en igangværende Host Nations Support opgave, hvor du er Forsvarskommandoens primære kontaktperson og koordinator for de indsatte styrker. I denne rolle, skal du støtte de indsatte styrker og nationalt sikre, at bl.a. operativ og faglige støtte ydes i nødvendigt omfang. Dette kræver, at du konstant har et veludbygget situationsbillede af tildelte operationer.

National Movement Operations Centre består, i krise og konflikt, af medarbejdere fra både det land-, luft- og sømilitære domæne. Den primære opgaver i relation til National Movement Operations Centre er primære planlægger og ’single point of contact’ til allierede styrker i rammen af NATO. Konkret arbejder du med udviklingen opgaver inden for, rådgivning om koordination og prioritering, movement control, force protection og meget andet. Funktionen er relativt ny i J35K og du vil derfor have stor grad af fridhed til at præge funktionen og dermed dit stillingsindhold.

Du deltager, når tiden og opgaverne tillader det, i løsningen af sektionens øvrige opgaver, som sagsbehandler. Du kan i denne forbindelse forvente at indgå i operative planlægningsgrupper, hvor du vil være med til at lave operationsplaner- og ordre.

Du skal forvente, at skulle gennemføre nogen rejseaktivitet i forbindelse i forbindelse med deltagelse i mødeaktivitet i ind- og udland.


Om dig

Du er uddannet major, og har gennemført OFU og-/eller MMS. Alternativt er du kaptajn der er optaget, eller igang med MMS, hvor du ansættes på en uddannelsesaftale og bestrider stillingen som funktion i højere stilling, indtil du kan udnævnes. Vi lægger dog allermest vægt på, at du har gå-på-mod er nysgerrig og tager ejerskab for opgaveløsningen.
Du har sikkert en solid, operativ erfaring fra tjeneste, måske inden for logistik, og gerne fra internationale operationer.

Det er en fordel, at du har et bredt kendskab til Forsvarets organisation og opgaveløsning. Vi sætter pris på, at du er i stand til både at arbejde selvstændigt, og at kunne indgå i et effektivt samarbejde med sektionens øvrige medarbejdere. Det er også en fordel, men absolut ikke et krav, at du har erfaring med stabstjeneste eller som sagsbehandler.

Du har gode kundskaber i dansk og engelsk, både i skrift og tale, da du i stillingen har en bred kontaktflade til kollegaer i Forsvaret, til civile myndigheder og alliance- og koalitionspartnere.

Du befinder dig godt i en omskiftelig hverdag, hvor den operative situation i høj grad dikterer vores daglige arbejdsopgaver. To dage er sjældent ens, og det er vigtigt for os, at du har en fleksibel tilgang til tjenesten. Der er omvendt også mulighed for fleksibilitet for dig som medarbejder, herunder mulighed for hjemmearbejdsdage i det omfang som tjenesten tillader det.

Endeligt er det vigtigt, at du har situationsfornemmelse og respekt for de udsendte styrkers vilkår.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for J35K, oberstløjtnant Thomas Christensen på telefon 2826 1548.
Alternativt souschef OK Claus Kitnæs på telefon 7284 0422.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Camilla Boye ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9192 eller mail: FPS-CAB@mil.dk.

Ansøgningsfristen er den 5. juni. Jobsamtaler forventes afholdt umiddelbart herefter med henblik på besættelse af stillingen 1. august eller snarest derefter.

Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSKOMMANDOEN
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed. Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.

Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militær-faglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej 30, Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183302&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5837471

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet