BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en officer, der søger en udfordrende stilling med en dynamisk hverdag, så er stillingen som operationsofficer og sagsbehandler i G3 i Hærkommandoen nu ledig.
Om os
Hærkommandoens væsentligste opgave er at opstille og uddanne landmilitære bidrag til både indsættelse og beredskab. Hærkommandoen er organiseret med en flad G1 – G8 struktur, en Kontrolsektion og en sektion til støtte for Hærens ledelse.
Operationssektionen (G3) i Hærkommandoen indsætter landmilitære kapaciteter i nationale operationer og varetager Hærens styrkegenerering rettet mod Hærens bidrag til internationale- og nationale operationer samt beredskab. Herudover bidrages til mange af Hærens øvrige opgaver. Når Hærkommandoens føringsinstallation er etableret opdeles Operationssektionen i hhv. G33 og G35, idet disse suppleres med reservepersonel.
G3 er organiseret med en chef, der er oberstløjtnant, og seks sagsbehandlere (to majorer, LG 5, tre kaptajner, LG 4 og én chefsergent).
Forsvaret er pt. ved at opbygge en kontrolcentral, der skal monitere og håndtere en stor del af Forsvarets alarmer på Forsvarets etablissementer. Denne kontrolcentral skal underlægges G3 i Hærkommandoen, og skal bestå af én leder (kaptajn), 21 operatører og én IT-tekniker. Lederen er ansat mhp. opbygningen af kontrolcentralen, idet øvrigt personel skal ansættes og uddannes i takt med opbygningen af kontrolcentralen.
Der lægges vægt på en uformel omgangstone og frihed under ansvar i opgaveløsningerne.
Om stillingen
Stillingen som operationsofficer og sagsbehandler håndterer primært tværgående policy-betonede opgaver, fremtidig planlægning og rammer for bidrag til INTOPS og internationale beredskaber, aktiveringsplanlægning af internationale beredskaber, stabiliseringsindsatser, inkl. opgaver i rammen af freds- og stabiliseringsfonden (fx støtte til Georgien) og koordination med internationale samarbejdspartnere, herunder G3 deltagelse i diverse Staff Talks o.lign. med internationale partnere.
Derudover er funktionen leder af G35, når Hærkommandoens føringsinstallation er etableret.
Dagligdagen i Operationssektionen er dog meget dynamisk, hvorfor der løbende vil skulle løses eller bidrages til diverse ad hoc opgaver, der ligger uden for den fastlagte opgavefordeling i sektionen. Stillingen stiller derfor krav om en høj grad af fleksibilitet og mental agilitet.
Du vil således jævnligt skulle deltage i planlægnings- og mødeaktiviteter ved Operationsstaben, internt i Hæren og med eksterne samarbejdspartnere omkring dine sagsområder. Du vil herigennem få indsigt i de militærstrategiske beslutningsprocesser og indblik i alle Hærens kapaciteter og vilkår.
Du vil også indgå i vagtordningen (tilkaldevagt), som vagthavende ved operations-centret i Hærkommandoen, der uden for daglig tjeneste modtager og behandler henvendelser vedrørende nationale operationer.
Mange opgaver vil involvere Hærens øverste ledelse, hvorfor der forventes en høj grad af analytisk evne, helhedsforståelse og evne til skriftlig sagsfremstilling.
Om dig
Du har en VUT-II/L, MMS eller lignende udenlandsk stabskursus.
Derudover er det ønskeligt, at du har forudgåenden tjeneste i internationale operationer og har erfaring med nationale operationer.
Du har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner og er samarbejdsorienteret. Du er er grundig i dit arbejde og har fokus på at overholde terminer. Herudover trives du i en omskiftelig hverdag.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat på Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos chefen for Operationssektionen (G3), OL Søren Damgaard Møller på tlf. 41 38 53 08 og FKO-H-CHG3@fiin.dk. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Mia Nordbeck Carlsson på telefon 728 19937.
Ansøgningsfristen er den 13. juni 2023. Der gennemføres forventeligt samtaler herefter.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM HÆRKOMMANDOEN
Hærkommandoen er Hærens øverste kommandoenhed og er bosiddende på Flyvestation Karup.
Hærkommandoen direktivgiver og skaber rammerne for Hærens myndigheder og enheder således, at de kan løse deres opgaver. Hærkommandoen er organiseret i en G-struktur (sektioner) fra G1 til G8 og med et Ledelsessekretariat og en Kontrolsektion, der hovedsagligt har til opgave at støtte Chefen og Næstkommanderende i deres daglige styring og ledelse af Hæren.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej 30, Kølvrå, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183515&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5843383