BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du let til smil, og formår du at fastholde motivationen, også når tingene ikke lige går som forventet?
Er du administrativt stærk, og evner du at holde et køligt overblik, så er det måske lige netop dig, vi mangler.
Om os
I Karup støtter vi Vedligeholdelsesområde Karup som tager sig af vedligeholdelse af helikoptere, køretøjer, nødudstyr og våben, Forsvarets Flytekniske Uddannelseseskadrille som uddanner flymekanikere og gennemfører kursusvirksomhed samt kvalitetselementet som udfører kvalitetstjek.
Vi prioriterer en professionel og initiativrig tilgang til vores arbejde, og vi sætter en ære i at levere service af høj kvalitet. Arbejdsmiljøet er præget af en uformel omgangstone og en teamånd, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden. Der er plads til forskelligheder og det er på alle måder tilladt at have sin egen mening.
Du kan forvente en travl hverdag, med henvendelser fra elever og øvrige medarbejdere til løsning af rejseafregning, arbejdstid, samt øvrige opgaver i forbindelse med personaleadministration. Vi tager os af al personaleadministration for de afdelinger vi støtter her i Karup, så chefer, ledere, medarbejdere og elever kan bruge tid på det de er gode til.
Vi har vokset os fra at være et element på fire samlet på ét kontor, til at være syv fordelt på to kontorer. Vi er stadig under udvikling, så du vil skulle hjælpe med at bygge elementet.
Om stillingen
Stillingen bærer præg af sekretæropgaver. Du vil bl.a. skulle støtte chefen for Vedligeholdelsesområde Karup, med bestilling af forplejning, indkaldelse til diverse møder, referatskrivning.
Derudover vil du være den bærende ressource i forbindelse med landtidssygdom, hvor du selvstændigt vil have til opgave at være bindeled mellem arbejdsgiver, Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Kommunen og vores medarbejder. Du vil i denne forbindelse skulle nørde dig ned i aftalestoffet i forbindelse med langtidssygdom, og finde de forskellige muligheder der er, for at vi kan få vores medarbejdere tilbage på arbejdet.
Øvrige opgaver:
- Lettere fakturabehandling
- Administrativ støtte ved den årlige budgetlægning
- Kontrol af sikkerhedsgodkendelser
Vi kender ikke dagen, før den er her, og derfor ved vi heller altid, hvad der rammer os, så der vil også forekomme en del ad hoc opgaver.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en kontoruddannelse med speciale i offentlig forvaltning.
Du har lyst til, at gøre en forskel og skabe værdi i hverdagen, især for andre. Du møder mennesker på en god kommunikativ måde. Du er god i både tale og skrift, så du rammer alle på en forståelig måde. Du skal favne bredt og være åben overfor alle former for personligheder, da du vil møde mange forskellige type mennesker.
Du skal være i stand til at arbejde selvstændigt, struktureret og forsøge at være på forkant med især bestillinger af forplejning til møder. Vi er en organisation med lang kommandovej, derfor er det vigtigt, at du har tålmodighed samt respekt for processerne.
På begge vores kontorer kan medarbejdere komme ”dumpende” ind for at få hjælp, derfor er det vigtigt, du ikke er bange for at kommunikere med alle mulige personligheder, især når du ind i mellem sidder ”alene” på kontoret.
Vores opgaver er for det meste kendte, men vi kender aldrig omfanget af opgaverne, eller hvornår de rammer os. Hos os er det meget vigtigt, at du kan håndtere kaos, er god til at lære nyt, og derudover skal du være god til at fokusere på det, du når.
For os er det vigtigt, at du har en positiv tilgang til livet og har let til smil.
Kendskab til Forsvarets opbygning er en fordel, men ikke et krav. Kørekort til kategori B er ønskeligt.
Vi ser gerne, du eftereuddanner dig, så du hele tiden kan udvikle dig.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet i henhold til organisationsaftale for HK/Stat og Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-fællesoverenskomst).
Basislønnen udgør 26.509,92 kr. pr. måned. Efter 3 måneders ansættelse vil du ud over basisløn og evt. kvalifikationstillæg få et funktionstillæg på 2.200 kr. pr. måned for støtte til flyproduktion.
Afhængig af dine kvalifikationer vil der være mulighed for at forhandle tillæg. Til stillingen hører en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos elementleder Bettina K. Sønderhøj på telefon 72 84 24 07 eller på mail FVT-P-DVK01@MIL.DK.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Dorthe Rasmussen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9169.
Ansøgningsfristen er den 15. juni 2023. Vi forventer at holde samtaler efter ansøgningsfristens udløb. Ansættelse efter aftale.
Vi vil bede dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej 30, Kølvrå, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183476&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5842284