Viborg Bibliotekerne inviterer dig til en helt særlig aften i selskab med producer og lydtekniker Flemming Rasmussen og forfatter og musiker Thomas Vilhelm. Sammen har de skrevet den anmelderroste læsersucces ’Rock & stjernestøv - historier fra Sweet Silence-studiet gennem 45 år’.
Tre af metal musikkens allerstørste albums fra 80’erne er i fokus denne aften og vi stiller skarpt på gigantiske band Metallica.
I starten af 80’erne vidste Flemming Rasmussen så godt som intet om Lars Ulrich og den amerikanske trash metal kvartet fra Californien, men det kom han til.
Samarbejdet mellem Metallica og Rasmussen resulterede i et triumvirat af albumudgivelser, ’Ride The Lightning’ (1984), ’Master of Puppets’ (1986) og ’… And Justice for All’ (1988), der stadig nyder klassikerstatus indenfor genren.
Rasmussen og Vilhelm går i dybden med dette berømmede parløb og giver et unikt og fascinerende indblik i de faktorer, der drev samarbejdet mod såvel kunstnerisk som kommerciel dividende.
Kort sagt et par timer med rockhistorisk vingesus i øjenhøjde fortalt af et par underholdende og veltalende herrer - krydret med masser af anekdoter.
Vi glæder os til at se dig!
Der kan købes øl fra Ølluminati på aftenen.
Entré: 75 kr.+gebyr
Tid: 19:00 - 21:00
https://www.facebook.com/events/2622977781202751?ref=newsfeed&locale=da_DK