Helicopter Wing Karup Logistisc Support Squadron søger en forsyningsfaglig Oversergent

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Logistisc Support Squadron (LSS) ved Helicopter Wing (HW) på Flyvestation Karup søger en forsyningsspecialist på oversergent-niveau, til et job ved et af vores team.

Er du stærk i logistik og brænder du for godt samarbejde, så er du måske den rette til stillingen.


Om os


HW har en klar international profil og huser alle forsvarets helikoptere og træningsfly.

HW træner og udsender helikopterbidrag til indsættelse i verdens brændpunkter.

HW støtter Hæren, Søværnet, Rigspolitiet, politiets aktionsstyrker samt udøver sø redningstjeneste. Endvidere forestår HW basisuddannelse af piloter til Forsvaret.

Om enheden
LSS er en spændende og travl arbejdsplads med 34 medarbejdere og et antal elever, der dagligt har til ansvar at levere den nødvendige logistiske støtte til Forsvarets helikoptere.

Vi lægger vægt på at yde en høj service og sikre organisationens udvikling, i trin med nye krav og opgaver.

Deraf kommer vores fokus på at bidrage til et udfordrende, effektivt og åbent arbejdsmiljø for os selv og vores kunder.


Om stillingen


Du vil indgå i et af vores team og dagligt fungere som NK i teamet, der består af et antal dygtige og alsidige medarbejdere indenfor det specifikke område.

Det vil være din primære opgave at støtte enhedens driftsopgaver, og under ledelse af teamleder bidrage til fortsat udvikling, såvel fagligt som på personelområdet.

Vores Teams er spredt over 4 fysiske lokationer på HW Karup, og du vil i samarbejde med din teamleder forestå den daglige ledelse på tværs af lokationer hvor det vil være nødvendigt, ligesom du med din erfaring inden for forsyningsområdet, vil være en faglig støtte til teamets øvrige medarbejdere.

Du vil ydermere skulle deltage i strategisk udvikling af forsyningsområdet, herunder indgå i arbejdsgrupper på det forsyningsfaglige område.


Om dig


Det forventes, at du er udnævnt oversergent og har gennemført Forsvarets Flytekniske Forsyningsuddannelse.

Du er en engageret, struktureret og samarbejdsorienteret medarbejder med gode kommunikative evner i såvel skrift som tale.

Det forventes, at du kan arbejde selvstændigt med dine opgaver, og at du er i stand til at opsøge informationer efter behov med henblik på at sikre kvalitet i dit arbejde.

Du er punktlig og serviceminded. Du har stor erfaring inden for logistikområdet og har under dit virke varetaget dit ansvar professionelt.

Du har følgende certifikater/uddannelser:
- Gaffeltruck
- ADR grund og klasse 1
- IATA


Ansættelsesvilkår


Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for LSS, major Morten Henriksen på mail HW-LSS-001@mil.dk eller på telefon 71 84 26 01 på hverdage mellem kl. 0800 og 1500.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Kontorfuldmægtig Cecillia Sofie Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CES@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 31. maj 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse 1. juni 2023.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM HELICOPTER WING KARUP
Helicopter Wing Karup har en klar international profil og huser alle forsvarets helikoptere og flyvevåbnets flysikringsstyrker.

Helicopter Wing Karup træner og udsender helikopterbidrag til indsættelse i verdens brændpunkter.

Helicopter Wing Karup støtter hæren, søværnet, Rigspolitiet, politiets aktionsstyrker samt udøver søredningstjeneste.

Endvidere forestår Helicopter Wing Karup basisuddannelse af piloter til forsvaret



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej 30, Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183344&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5838480

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet