Flyvestation Karup: Kaptajnløjtnant med lyst til at arbejde med Søværnets personelpolicy, forligsimplementering og opfølgning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du god til både at igangsætte, følge op og afslutte gode ideer – og kunne du tænker dig at være med til at udvikle Søværnets til gavn for kolleger i den mørkeblå uniform? Så er du måske vores nye kollega i Søværnskommandoens Personel- og Uddannelsessektion (PU).

Om os

Vi er ansvarlig for overordnede personel- og uddannelsesmæssige forhold i Søværnet, herunder at sikre sammenhæng mellem Søværnets opgaver, struktur, personel og uddannelse. Vores ansvarsområde favner alle dele af Søværnet fra reservepersonel til fastansatte, pårørende og veteraner.

Vi er en sektion med fingeren på pulsen, indflydelse på beslutningerne og ofte med direkte adgang til topledelsen. Dette giver en stor indsigt og højt informationsniveau og stiller selvsagt krav om kvalitet og ansvarlighed. Vi løser dagligt mange opgaver relateret til områder både internt og eksternt i Søværnet.

I udgangspunktet kan mange af vores opgaver- og ansvarsområder ikke løses alene, hvorfor vi kontinuerligt er i dialog og udbygger netværk. Vi deltager i mange mødefora og har med mellemrum korte tjenesterejser.

Vores kultur og samarbejde er åbent og ligefrem. Meninger og synspunkter drøftes bredt i sektionen for at opnå det bedste oplæg til beslutningstagerne. Vi søger at løfte opgaverne med udgangspunkt i egen faglighed og stræber efter personligt ansvar og frihed i opgaveløsningen.

Arbejdsmæssigt hører vi hjemme i Karup, men personligt er vi fra Sjælland, Nord- og Midtjylland – så dage på kontoret og hjemmekontoret aftales efter behov


Om stillingen

Stillingen tilhører det fagområdet indenfor PU, der arbejder med udviklingen af policy, bestemmelser og direktiver inden for personelområdet samt administrativ støtte til forligsimplementering og opfølgning.

Stillingen har en meget varierende opgaveportefølje, der består af både ad hoc opgaver, som ofte løses i samarbejde med sektionens kollegaer, og opgaver der skal genbesøges med mellemrum i tilfælde af krav om statusrapportering eller opdateringer.

Stillingen er en god udviklingsstilling, hvor du opbygger dit kendskab til at arbejde i en stab ved at samarbejde med sektioner på tværs af Søværnskommandoen og ikke mindst med relevante samarbejdspartnere i andre værns kommandoer, stabe og styrelser. Du vil i det daglige sparre med dine kollegaer i sektionen, men også med Søværnets ledelse, når der skal udvikles policy for personelområdet.

I det stillingen tidligere har været i opslag, opslås stillingen igen for såvel Kaptajnløjtnantsniveauet som for civil akademiker på C-300 AC niveau (fuldmægtig).


Om dig

Du er kaptajnløjtnant, og vi forestiller os, at du først og fremmest er en god holdspiller. Du skal kunne arbejde selvstændigt, men også indgå som aktiv medspiller på et stærkt hold.

Du skal være velformuleret i både skriftlig og mundtlig kommunikation, idet en del af dit ansvarsområde vil blive skriftlige produkter, der også med mellemrum skal præsenteres mundtligt.
Du har en naturlig nysgerrighed på at udvikle nye kompetencer samt indgå i nye fælleskaber og samtaler. Du skal have en oprigtig og naturlig interesse i HR- og personelområdet, i det dine produkter skal understøtte, at Søværnet kan løse de operative opgaver.

Du behøver ikke have tidligere stabserfaring. Det skal vi nok lære dig undervejs. Det er dog en fordel, hvis du har indsigt i Forsvarets opbygning, opgaver og stabsniveauer, men denne indsigt vil vi også uddybe og udvide undervejs.

Det vil det være muligt at studere MMS i stillingen. Muligheder og forhold under studie aftales med CH PU og vil være med baggrund i en individuel vurdering.

Som officer skal du forvente efter oplæring at skulle indgå i CTF420 Battle Watch Officer (BWO) tørnen i bunker 1137 (Karup) sammen med kolleger på KL- og OK-niveau fra Søværnskommandoens stab.


Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen kan besættes af en tjenestemand.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsæt være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte og overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Dit faste tjenestested vil være i Karup (Viborg).

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingsindholdet, er du velkommen til at kontakte orlogskaptajn og souschef Jan Møller Mikkelsen Vestergaard på telefon 72 81 19 73.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Glen Spangenberg Rasmussen på telefon 32 66 53 61 eller e-mail FPS-GSR@MIL.DK.

Ansøgningsfrist er den 17. september 2023. Samtaler forventes gennemført umiddelbart efter ansøgningsfrist.

Stillingen er til besættelse fra den 1. november 2023.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM SØVÆRNSKOMMANDOEN
Søværnskommandoen består af Kapacitetsdivisionen, Planlægnings- og Operationsdivisionen, Uddannelses- og Træningsdivisionen samt et ledelsessekretariat. Derudover er Søværnets fire uddannelsescentre og Søværnets Center for Administration underlagt kommandoen.
Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter, samt for at støtte underliggende myndigheders opgaveløsning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej 30, Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=185268&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5896549

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet