Få verden som din arbejdsplads! Bliv konstabel til Movement Control (MOVCON)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du arbejde med logistikkens spændende udfordringer i et travlt operativt miljø, hvor to dage sjældent ligner hinanden?

Kan du levere i topklasse, hvad enten opgaven løses på Flyvestation Karup, et tilfældigt sted i Danmark eller et hvilket som helst sted i verden, hvor der er et militært behov?

Hvis ja, så er denne stilling sikkert lige noget for dig.

Om os

Movement Control (MOVCON) er den operative enhed, som er underlagt Joint Movement and Transportation Organization (JMTO).

Det er i MOVCON, at det praktiske arbejde ved en transport bliver udført. Enheden er placeret på Flyvestation Karup.

Én af vores kerneydelser er, at lette enheders passage gennem en terminal.

Vi støtter Forsvarets enheder med planlægning af deres transporter gennem terminaler i ind- og udland.

Om stillingen

Delingen tilrettelægger og gennemfører terminaltjeneste inden for samtlige transportformer, hvad enten det er til lands, til vands eller i luften.

Kompetencer opbygges via en kombination af interne og eksterne kurser samt on the job training, hvor du deltager i delingens operative opgaver med sidemandsoplæring.

Imellem indsættelse på de operative opgaver, vedligeholder og træner vi vores kvalifikationer med udgangspunkt fra Flyvestation Karup.

I stillingen vil der være mulighed for deltagelse på opgaver af forskellig varighed i både ind- og udland.

Opgaver i udlandet kan strække sig fra dage til uger og måneder.

Der er ligeledes mulighed for at blive udsendt til INTOPS i op til seks måneder.

Foruden en masse spændende opgaver og fede oplevelser, tilbyder vi:
- Godt og uformelt arbejdsmiljø
- Gode kollegaer, der har et stærkt sammenhold
- Rig mulighed for videreuddannelse
- Årlige familiedage
- Frihed under ansvar
- God work/life balance
- Sociale aktiviteter både i og uden for arbejdstiden
- Og ikke mindst giver vi dig verden som din arbejdsplads

Om dig

- Du er konstabel eller har som minimum gennemgået og bestået en grundlæggende militær basisuddannelse fra enten Hæren, Søværnet eller Flyvevåbnet.
- Du har gyldigt kørekort i kategori B
- Du kan honorere sundhedstriaden (Forsvarets Fysiske Basiskrav, helbredsgodkendelse samt tandgodkendelse)
- Du kan begå dig på engelsk i skrift og tale

Vi sørger for, at du får den krævede uddannelse for at kunne fungere i et militært terminalhold.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte PL Bjarne Rasmussen på 24805529 eller JMTO-MT-2001@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Lisbeth Baldus ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-LBA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 25. juni 2023. Samtaler afholdes løbende, og stillingen tiltrædes med startdato efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM JOINT MOVEMENT AND TRANSPORTATION ORGANISATION

Joint Movement & Transportation Organization (JMTO) har til opgave at tilvejebringe og indsætte transport- og terminalkapaciteter i forbindelse med strategisk transport, deployering, redeployering og genforsyning af indsatte enheder eller enheder på øvelse, nationalt og internationalt.

JMTO løser også transportopgaver for kunder udenfor Forsvaret herunder for allierede.

Til at gennemføre transporterne anvender JMTO enten Forsvarets egne kapaciteter, allieredes kapaciteter eller civile leverandører.

JMTO er en værnsfælles NIV III myndighed under Flyvevåbnet og er geografisk placeret på Flyvestation Karup.

JMTO består af en stab, af ARK-projektet samt en Movement Control (MOVCON) dispositionsenhed.

Dertil kommer en stor og meget aktiv reserve, som deltager direkte i opgaveløsningen i såvel MOVCON, ARK som staben.

Myndigheden er sammensat af medarbejdere fra alle værn og civile specialister.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej 30, Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183475&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5842233

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet