BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du interesse for at arbejde med forvaltning og administration og trives du med udviklingsopgaver, procesoptimering og ledelsesopgaver, så har vi jobbet til dig, som vores leder af Policy- og Koordinationselement.
Om os
Flyvevåbnets Administrative Fællesskab er en afdeling under Operations Support Wing.
Det administrative fællesskab har ansvaret for at levere administrationsstøtte og HR-ydelser til alle Flyvevåbnets NIV III myndigheder, herunder forvaltning af alt personel.
Flyvevåbnets Administrative Fællesskab er organiseret i fire sektioner.
Koordinationssektionen, der er placeret med Operations Support Wing på Flyvestation Karup, og hertil tre partnerenheder (sektioner), der er placeret på hhv. Flyvestation Aalborg, Karup og Skrydstrup.
Policy- og Koordinationselementet er en del af Koordinationssektionen. Elementet har til opgave at skabe og udvikle administrationsprocesser, levere datagrundlag til ledelsesinformation samt digitaliserer administrationsprocesser med relevante IT støtteværktøjer.
I Flyvevåbnets Administrative Fællesskab er der fokus på at levere gennemtænkte og kvalitative opgaveløsninger til vores sagsbehandlere og eksterne kunder i rammen af gældende forvaltningsregler og -praksis.
Vi har en uformel omgangstone baseret på gensidig respekt og godt humør. Vi vægter et balanceret arbejdsliv, benytter muligheder for fysisk træning og hjemmearbejde. Kort sagt, vi prioriterer, at Flyvevåbnets Administrative Fællesskab er et godt sted at arbejde.
Om stillingen
Udover rollen som elementleder vil dine primære sagsområder omfatte:
• DeMars koordinering.
• Udvikling af administrationsportal.
• Udvikling af procesbeskrivelser og koordinering af strukturstøtte til Flyvevåbnets NIV III myndigheder.
• Drift og udvikling af elev- og værnepligtsadministration i Flyvevåbnet.
• Udvikling og drift af Access Control i Flyvevåbnet på vegne af Flyverkommandoen.
• Udvikling og drift af administrationsundervisning.
• Udvikling af ledelsesinformation til Flyverkommandoen og Flyvevåbnets NIV III myndigheder.
• Erfaringsindhentning og vidensdeling.
• Kvalitetskontrol af opgavekomplekset.
Opgaveporteføljen vil hertil indeholde en række tværgående koordinationsopgaver:
• Bidrage til den tværgående sagsbehandling og administrationsprocesser i Flyvevåbnet.
• Bidrage til procesudvikling og digitalisering i forhold til Flyvevåbnets Administrative Fællesskabs opgavekompleks.
• Ansvarlig for kvalitetskontrol i forhold til elementets opgavekompleks.
• Bidrage til plans og policy i forhold til Flyvevåbnets Administrative Fællesskab opgavekompleks.
• Bidrage til koordinering mellem Flyvevåbnets myndigheder og Flyvevåbnets Administrative Fællesskab i forhold til opgavekompleks.
Derudover forventer vi, at du deltager aktivt i Koordinationssektionens øvrige opgaver og er klar til at tage over ved kollegaers udsendelse til internationale operationer, i pressede situationer eller lignende.
Om dig
Du har dyb faglig indsigt og forståelse for forvaltningsbestemmelser og administration i Forsvaret og meget gerne praktisk erfaring med administration og HR virke i Flyvevåbnet.
Du har en naturlig interesse og behov for at have indsigt i og forståelse for sammenhæng mellem forvaltningsbestemmelser, etablerede arbejdsprocesser og it-støttesystemer i forhold til det samlede opgavekompleks. Hertil formår du selvstændigt at udfordre det bestående i forhold til et helhedsperspektiv og med kundens behov i fokus.
Det vil være en klar fordel, at du har interesse for styring og koordination af arbejdsprocesser, idet disse er de bærende elementer for optimering og udvikling af interne arbejdsgange og samspillet med kunder og koncernens øvrige myndigheder.
Du formulerer dig godt i skrift og tale og kan udarbejde sagsoplæg indeholdende datagrundlag og rapporter til understøttelse af beslutningsoplæg og prioriteringer, for ledelsen i både Flyverkommandoen og Flyvevåbnets Administrative Fællesskab.
Som befalingsmand og leder fremstår du troværdig og følger dine opgave til dørs. Du evner at samarbejde og have dialog med forskellige mennesker på forskellige niveauer og du praktiserer en inkluderende ledelsesstil, hvor medarbejderne faglighed og kompetencer både bringes i spil i forhold til konkrete opgaver og løbende søges udbygget i fremtidige behov.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en chefsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Karup.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte major Christian Willer på telefon 72 84 47 51.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Kontorfuldmægtig Cecillia Sofie Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CES@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 29. november 2023 og samtaler forventes afholdt løbende.
Stillingen er til besættelse 01. januar 2024.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Operations Support Wing
Operations Support Wing er Flyvevåbnets største enhed målt på specialer og er ansvarlig for opstilling af Flyvevåbnets kapaciteter inden for Tactical Support, Air Base Support og Mission Support. Vi er Flyvevåbnets værnepligtige første møde med Forsvaret, og står – udover Flyvevåbnets Basisuddannelse – også for missionsforberedende uddannelse samt enkelte operationsstøtteefteruddannelser, ligesom vi yder administrativ støtte til Flyvevåbnets myndigheder. Chefen for Operations Support Wing varetager desuden garnisonskommandantskabet for Flyvestation Karup og er i den forbindelse ansvarlig for bevogtning og sikring af flyvestationen i fred, krise og krig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5942987