BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du holde hovedet koldt og styr på mange ting på en gang? Vil du være med til at give Hærens konstabler en civil anerkendt uddannelse?
Så er stillingen som Elementleder måske noget for dig...
Om os
EKU er et forligsprojekt, der gennemføres ved Hærens fire kamptropsregimenter på fem forskellige tjenestesteder. Dele af EKU udvikles, implementeres og gennemføres i samarbejde med civile erhvervsskoler.
EKU vil, når uddannelsen er færdigudviklet, forventelig medio 2027, være en formel anerkendt erhvervsrettet uddannelse, der er studie- og erhvervskompetencegivende både inden- og uden for Forsvaret.
Om EKU Elementet
EKU Elementet er et element i Hærkommandoens Uddannelsessektion G7. Elementet består af dygtige og dedikerede militære og civile ansatte, som bestræber sig på høj faglighed, at have et godt humør samt have en uformel omgangstone.
Elementets prioriteret opgave er at udvikle, implementere og administrere EKU i rammen af Hæren uddannelsesportefølje.
Om stillingen
Du vil som Elementleder have ansvaret for at pilotprojektet føres gennem alle processer til konstablen er ”faglært konstabel” med et formelt uddannelsesbevis samt efterfølgende afsluttende projektrapport.
Du skal drive projekts opgaver og processer, det være sig administrative processer såvel som erhvervspædagogiske tiltag, for at EKU kvalitativt lever op til Hærens bestemmelser og retningslinjer for uddannelse af konstabler, som enkeltmand og som enhed i Hærens kamptropper og samtidig skal uddannelsen leve op til en traditionel erhvervsuddannelse, hvor det er muligt.
Du skal have konstablens uddannelse og profession i centrum og samtidig skal du sørge for at interessenter bliver inddraget i projektets forskellige faser.
Du skal i samarbejde med dine to teamledere og medarbejdere sørge for, at gennemføre projektmøder med forskellige, både interne og eksterne, aktører.
Du vil være sekretariatsleder for ”Det Faglige Udvalg” og ”Koordinationsgruppe for uddannelse på manuelt niveau” (KG MAN UDD), så længe Hæren har dette formandskab.
Som leder af en erhvervsrettet uddannelse er det også dit ansvar, at uddannelsen er moderne og tidsvarende, herunder ved anvendelse af digitale værktøjer og greb, hvor det giver pædagogisk og didaktisk mening.
Som EKU overordnede personaleansvarlig har du pligt til at sørge for, at dine medarbejdere trives, med de opgaver de bliver tildelt, men også skabe muligheder for inspiration og udvikling, særligt inden for fagfeltet, der arbejdes med i EKU og som Hæren åbner muligheder for.
Dine vigtigste opgaver er, at være elementleder med overordnet personaleansvar for 17 medarbejdere.
• Projektledelse, herunder samarbejdet med projektets leverandører under Rammeaftalen.
• Uddannelsesledelse, herunder overblik for dokumentation, lovgivning, vejledning, bestemmelser etc.
• Deltager i udvikling, implementering og drift af pilotprojekt erhvervsrettet konstabeluddannelse i samarbejde med øvrige medarbejdere i elementet og med øvrige aktører, herunder Hærens enheder, øvrige værn, styrelser og eksterne aktører.
• Sekretariatsleder for Det Faglige Udvalg.
• Deltage i forskellige møder i rammen af G7.
• Økonomistyring for pilotprojektet.
• Intern og ekstern kommunikation
Øvrige opgaver:
• Bidrager og støtter CH G7 i relevante sager vedr. erhvervsrettet konstabeluddannelse.
• Repræsenterer EKU ELM og G7 i forskellige fora, herunder konferencer, messer, netværk, undervalg, referencegrupper etc.
• Sekretariatsleder for Koordinationsgruppe for uddannelser på manuelt niveau.
• Støtter efter nærmere aftale CH G7 med andre uddannelsesrelaterede opgaver.
• Støtter dine teamledere inden for deres fagområder (pædagogik, didaktik, studieadministration, datakvalitet, kommunikation, digitalisering og teknologi, specialisering og overgangsordning/realkompetencevurdering (IRKV)).
Om dig
Du er velfunderet i den moderne uddannelsesforståelse i en militær uddannelseskontekst og har en naturlig interesse for uddannelsesvidenskab og erfaring med erhvervspædagogik, hvor det er den enkelte soldat, som er i centrum i rammen af enheden for den samlede opgaveløsning.
Du skal have lyst til at drive et uddannelsesprojekt med mange interessenter, både militære og civile aktører, som alle skal spille ind for, at konstablerne kan bliver faglærte og får anerkendt deres kvalifikationer og kompetencer. Derfor er det vigtigt, at du er vedholdende og positiv insisterende – god til at indgå relationer og kommunikere med både militære og civile aktører, hvorfor det vil være en fordel at anvende dialogisk kommunikation – og ikke mindst skal du have forståelse for de organisatoriske niveauer i en kompleks militær organisation.
Du arbejder selvstændigt og god til at fordele ressourcer og opgaver samtidig med at tilgodese det gode arbejdsliv i balance med privatlivet for dine medarbejdere.
Dine medarbejdere kan regne med dig og du inviterer inden for – stiller krav og forventer høj kvalitet i opgaveløsningen – og betragter fejl som fremtidig læring.
Det er vigtigt, at du er fleksibel, både hvad angår arbejdstid og arbejdsopgaver, da hverdagene i Hærkommandoen kan være meget omskiftelige i forbindelse med udvikling og implementering af et nyt projekt, med det omfang erhvervsrettet konstabeluddannelse naturligt vil have.
Dit faste tjenestested vil, frem til ultimo 2027, som udgangspunkt, være ved Hærkommandoen i Karup med mulighed for hjemmearbejdsdage.
Du skal forvente rejsedage i forbindelse med besøg, og koordinering af uddannelsen ved de forskellige enheder rundt om i landet, såvel som øvrige militære myndigheder og civile erhvervsskoler.
Stillingen er slået op som både militært og civil. Som civil bliver du ansat som AFDL-3 eller AFDL-4 afhængig af dine kvalifikationer.
Det er et krav at du har erfaring med og kan sagsbehandling og ledelsesbetjening ved en NIV I eller NIV II myndighed på M331- /AFDLD-4 niveau. Du skal have en indgående interesse og forståelse for uddannelse til en særlig profession. Herunder forståelse for det hele menneske, herunder empowerment.
• Erfaring med projekt- og/eller produktionsledelse.
• Indgående kendskab til det civile uddannelsessystem med særlig fokus på erhvervsuddannelser.
• Indgående kendskab til erhvervspædagogik, herunder praksisnær og helhedsorienteret undervisning og læring.
• Indgående kendskab til uddannelsesdokumentation, herunder Kvalifikationsramme for Livslang Læring både inden og uden for Forsvaret.
• Indgående kendskab til udvikling og anvendelse af fagintegration.
• Erfaring med digitalisering og Learning Managementsystemet, Moodle
• Kendskab til udvikling af e-læring, herunder e-didaktik og -pædagogik.
• Kendskab til uddannelses- og karrierevejledning, herunder realkompetencevurdering.
• Kendskab til dokumentation, evaluering og kvalitetssikring.
• Kendskab til intern- og ekstern kommunikation på flere niveauer.
Kendskab til følgende vil være ønskeligt:
• Kendskab til offentlig forvaltning og administration ved samarbejde med eksterne leverandører.
• Viden om udbudsregler og SKI aftaler.
• Kendskab til Forsvarets Uddannelsesstrategi.
• Kendskab til Forsvarets ledelsesgrundlag
• Kendskab til forandringsledelse og distanceledelse
• Viden om uddannelse og karriere i Hæren, både horisontalt og vertikalt
Ansættelsesvilkår
Som civil vil du blive ansat på gældende HK-overenskomst.
Fast tjenestested i Karup.
KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Chef for Uddannelsessektionen, oberstløjtnant Jesper Møller-Pedersen, FKO-H-CH74@MIL.DK, telefon 24 66 56 61
.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Glen Spangenberg Rasmussen på telefon 32 66 53 61.
Ansøgningsfristen er den 13. august 2023, men vi afholder samtaler løbende og fjerner opslaget så snart den rette kandidat er fundet.
Stillingen er til besættelse den 1. september 2023 eller hurtigst muligt herefter.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM HÆRKOMMANDOEN
Hærkommandoen er Hærens øverste kommandoenhed og er bosiddende på Flyvestation Karup.
Hærkommandoen direktivgiver og skaber rammerne for Hærens myndigheder og enheder således, at de kan løse deres opgaver. Hærkommandoen er organiseret i en G-struktur (sektioner) fra G1 til G8 og med et Ledelsessekretariat og en Kontrolsektion, der hovedsagligt har til opgave at støtte Chefen og Næst-kommanderende i deres daglige styring og ledelse af Hæren.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej 30, Kølvrå, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184327&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5872547