BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Helicopter Wing (HW) søger en erfaren flytekniker med helikopter erfaring til arbejdet som CAMO Line Operations Assistent på AS550 Fennec helikopteren.
Vil du være en del af den logistiske opgaveløsning inden for helikopteroperationer, er jobbet som Line Operations Assistent måske noget for dig.
Om os
Hos Helicopter Wing Karup værdsættes den gode omgangstone, hvor hver dag byder på nye udfordringer, der kræver handlekraft og en positiv indstilling.
HW er hjemsted for alle Forsvarets helikoptere og Flyveskolen. Vi træner og udsender helikopterbidrag til indsættelse i verdens brændpunkter, og vi varetager uafbrudt samfundskritiske beredskaber samt støtter Hæren, Søværnet, Rigspolitiet og Politiets Aktionsstyrke. På Flyvestation Karup driver vi den militære lufthavn og uddanner Forsvarets kommende piloter og besætningsmedlemmer.
Vi er konstant indsat og operationstempoet er generelt højt. Vi tror på at mangfoldighed, samarbejde på tværs af enheder og faglige skel, og ikke mindst en tryg fælles arbejdsplads skaber styrke i opgaveløsningen.
Du bliver derfor en del af et godt hold af engagerede kolleger, som i fællesskab løser opgaver med mening.
Foruden den operative anvendelse af helikopterkapaciteterne er HW driftskoordinerende myndighed på flytyperne EH101, AS550, MH60-R og T-17.
Som driftskoordinerende myndighed har HW ansvaret for at planlægge og tilsikre udførelsen af alt vedligeholdelse på flyene, så disse forbliver luftdygtige.
Helicopter Wing Karup, Continuing Airworthiness Management Organisation (HW CAMO) har det overordnede ansvar for den lang- og kortsigtede planlægning, tilrettelæggelse, koordination og opfølgning af den samlede materielfaglige drift af Flyvevåbnets helikoptere og T-17 fly.
Endvidere er HW CAMO ansvarlig for udarbejdelsen og vedligeholdelsen af de materielfaglige bestemmelser, samt det styringsgrundlag, som skal styre og fastholde flyene i rammen af Continuing Airworthiness, baseret på kravene i DKMAR (FMIBST 680-12).
Stillingen ligger placeret i AS550 Fennec / T-17 elementet i HW CAMO.
Om stillingen
Stillingsindehaveren bidrager til den daglige planlægning og koordinering af anvendelsen af operative AS550 Fennec stel på linen i samarbejde med operatørens DUTY-OPS i ESK724.
Stillingsindehaveren tilsikrer i sit daglige virke, under ledelse af Line Operations Manager, at det enkelte flystel er luftdygtigt og rigtigt konfigureret før dette bliver klargjort til flyvning.
Det er vigtigt at der opstår en nødvendig synergi mellem den kortsigtede udnyttelse af de rådige stel og den langsigtede planlægning i forhold til base level eftersyn i Masterplanen.
Parallelt hermed bidrager stillingsindehaveren med input til den langsigtede planlægning af steludnyttelsen i forhold til operatørens behov og de i CAMO masterplan fastlagte Base-level eftersynsperioder.
I forbindelse med den daglige flyvning udleverer og modtager stillingsindehaveren Tech Log til/fra piloterne, og tilsikrer at besætningerne briefes om nødvendige forhold før flyvning og de-briefing omkring relevante vedligeholdelsesmæssige forhold efter flyvning.
Efter flyvning tilsikres korrekt dokumentation og overførsel af nødvendige data til DeMars i forbindelse med modtagelse af Tech Log.
Når der opstår fejl på flyene bidrager stillingsindehaveren til den overordnede daglige prioritering af line opgaverne overfor DKMAR-145 i FVT, i koordination med FVT planlægning, så optimal udnyttelse af vedligeholdelsesressourcerne tilsikres.
I forbindelse med controlling på flyene tilsikrer stillingsindehaveren nødvendig monitering af flyenes individuelle eftersynsstatus m.h.t. mindre eftersyn der udføres på linen, samt tilsikrer optimering/igangsættelse af nødvendige vedligehold således at den aftalte stelrådighed for operatøren er til stede.
Om dig
Det er et krav, at du har en bred erfaring med planlægning, tilrettelæggelse og afvikling af daglig flyvning, samt flyvedligeholdelse i Flyvevåbnet.
Du er engageret, struktureret, kvalitetsbevidst og du kan arbejde selvstændigt.
Du har kendskab til Part M og Part 145.
Du har mod på at udfordre nuværende forretningsgange og søge optimering inden for eget ansvarsområde. Der vil i stillingen være en høj grad af selvledelse.
Det er vigtigt, at du kan håndtere flere forskellige interessenter og samtidig fungere som sparringsparter for dine CAMO kolleger med henblik på at sikre tilstrækkelig stelrådighed, så de operative opgaver kan løses optimalt os sikkert.
Af dig som person forventer vi at du:
• Er serviceminded.
• Er selvstændig.
• Evner at tage opgaver og selvstændigt udføre dem.
• Har gode kommunikative evner, både mundtligt og skriftligt.
• Er kvalitetsbevist.
• Siger din mening, og har en holdning til dit arbejde.
• Har humor.
• Sidst men ikke mindst, at du har overblik også i pressede situationer.
Det forventes, at du færdes hjemmevant i Office pakken (Word, Excel og PowerPoint).
Det er krav, at du allerede er hjemmevant i DeMars (SAP). Derudover er det en fordel hvis du har erfaring med kvalitetssystemer.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Karup.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte HW CAMO LD FENNEC/T-17 kaptajn Mads Egholm telefon 72 84 25 54, eller mobiltelefon 26 23 34 98.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Kontorfuldmægtig Cecillia Sofie Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CES@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 14. april 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse 01. maj 2024.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM HELICOPTER WING KARUP
Helicopter Wing Karup har en klar international profil og huser alle forsvarets helikoptere og flyvevåbnets flysikringsstyrker.
Helicopter Wing Karup træner og udsender helikopterbidrag til indsættelse i verdens brændpunkter.
Helicopter Wing Karup støtter hæren, søværnet, Rigspolitiet, politiets aktionsstyrker samt udøver søredningstjeneste.
Endvidere forestår Helicopter Wing Karup basisuddannelse af piloter til forsvaret
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6018302