C300 F-35 Sagsbehandler i Flyverkommandoen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at styre Danmarks kampflykapacitet gennem transitionen fra F-16 til F-35? Er du motiveret for at arbejde i et dynamisk projektarbejde og er klar til udfordringerne med at implementere F-35 projektet i Flyvevåbnet?

Om os

Vi planlægger, gennemfører og kontrollerer F-16 og F-35 styrkeproduktion inden for det luftmilitære område med henblik på at opstille kapaciteterne til opretholdelse af beredskaber og indsættelser.

Flyvevåbnet overtager ansvaret for implementering og drift af de nye F-35 kampfly, sideløbende med at F-16 driftes. Flyverkommandoen er omdrejningspunktet for, at F-16 fungerer effektivt indtil sidste flyvning samtidig med at F-35 implementeres.

Vi er kendetegnet ved en høj grad af faglighed og samarbejde både internt og med vore partnere. Vores arbejdsklima er præget af en positiv, professionel og uformel tone med fokus på resultater og selvstændig opgaveløsning. Vi lægger vægt på et stærkt sammenhold, hvor vi hjælper hinanden til at blive bedre, og dækker ind for hinanden med komplementære men forskelligartede kompetencer.

Afdelingens primære opgaver de kommende år vil være at styre transitionen fra F-16 til F-35 inden for personel, sikkerhed, logistik og operationer. Det sker i et tæt samarbejde med resten af Flyverkommandoen, Fighter Wing Skrydstrup samt Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Om stillingen

Som sagsbehandler vil du arbejde med at udarbejde og varetage Flyverkommandoens programplaner for implementeringen af F-35, og du vil have til opgave at porteføljestyre og koordinere projekter og opgaver, med de respektive projektansvarlige, i et dynamisk arbejdsmiljø.

Du skal være med til, at sikre at Flyvevåbnet og ledelsen tager de rigtige beslutninger, der gør det muligt at nå F-35 implementeringsmål og delmål frem mod en fuld operativ kapacitet. Du vil indgå i et stærkt forankret team med stort sammenhold og en konstruktiv tilgang til opgaverne, og en kompleks opgaveportefølje med mange interessenter og forskellige krav.

Vi udnytter og udvikler hinandens ressourcer og kompetencer, og du vil i stor grad få mulighed for at påvirke dine egne opgaver, sætte dit præg på F-35 transitionen og udvikle dine faglige kompetencer. Du kan også få mulighed for at blive inddraget i enkeltprojekter eller opgaver, relateret til dine kompetencer.

De konkrete arbejdsopgaver i stillingen omfatter blandt andet, men er ikke begrænset til:
- Udarbejde og opdatere programplaner og styringsværktøjer for implementering af F-35
- Udvikle styringsprocesser til brug for implementeringen af F-35
- Udarbejde mødeforberedelse og beslutningsoplæg til Forsvarets og Flyvevåbnets chefer
- Udarbejde notater og sagsoplæg i forbindelse med F-35 projektoverdragelse

Om dig

Du har indgående kendskab til Forsvaret og Flyvevåbnet og medbringer joberfaringer herfra.

Du arbejder målrettet og selvstændigt med dine opgaver inden for dit eget område, og er god til at inddrage andres viden og kompetencer i dit eget arbejde.

Du har gode diplomatiske evner og er god til at etablere og vedligeholde samarbejdsrelationer.

Du har gode kommunikative evner i både skrift og tale og både på dansk og engelsk.

Du har et godt overblik, stærke analytiske evner og formår at gennemskue sammenhængene i komplekse systemer inden for dit arbejdsområde.

Du har en god ordenssans og ansvarsfølelse, og du sætter pris på præcision i dit arbejde.

Du bidrager positivt og med godt humør til den samlede opgaveløsning og er god til at skabe et netværk på tværs i organisationen, byggende på gensidig respekt.

Du er tryg ved at arbejde selvstændigt med komplekse opgaver i en dynamisk hverdag, på tværs af myndigheder, og med til tider højt arbejdspres og korte deadlines.

Ansættelsesvilkår

Du bliver ansat og aflønnet i henhold til gældende relevant overenskomst. Alt efter dine
kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Dit faste tjenestested vil være Flyvestation Karup.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen kontakt Michael på mobil 5117 0616.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent Camilla Boye ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf.: 7281 9192 eller mail FPS-CAB@mil.dk.

Ansøgningsfristen er den 1. juni 2023. Jobsamtaler forventes afholdt umiddelbart herefter med henblik på besættelse af stillingen 1. august 2023.

Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FLYVERKOMMANDOEN - Flyverkommandoen består af en Operationsdivision med et National Air Operation Centre (NAOC), en Planlægnings- og Kapacitetsdivision, Aviation Safety og en Ledelsessektion. Flyverkommandoen planlægger og gennemfører nationale luftoperationer og luftmilitære øvelsesaktiviteter, opstiller Special Operation Air Task Group, er ansvarlig for styrkeproduktionen ved Flyvevåbnets enheder, samt støtter underliggende myndigheders opgaveløsning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej 30, Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183309&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5837639

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet